Amalie er 22 år og udnævnt til en særlig post i Coop: »Vi skal ikke have et børne- og voksenbord«
At lytte til de unges stemmer kan være vejen til succes for virksomheder i fremtiden. Det mener man i hvert fald i Coop, hvor man har udnævnt en såkaldt ungeminister – og hun har ikke tænkt sig bare at blive siddende ved »børnebordet«.
Får man flere fredagsbarer og bordfodboldborde, hvis man lytter til de unge i en virksomhed?
Ja, måske, lyder svaret fra 22-årige Amalie Smidt, men det handler om så meget mere og større. Og måske også om bundlinjen.
Hun er ungeminister i Coop og varetager de ca. 25.000 unge ansattes interesser i koncernen.
»Når man lytter til de unge, så får de lyst til at vokse med opgaven og tage mere ansvar for virksomheden. De bliver automatisk mere engagerede i virksomheden. Men det handler jo også helt lavpraktisk om, at når der bliver sagt, at skraldet skal samles op, så har de en forståelse for, hvad det kan betyde for kundemødet og hele koncernen,« siger Amalie Smidt.
I takt med at en stor generation er på vej til at forlade arbejdsmarkedet, og der meldes om mangel på hænder i flere erhverv – særligt de faguddannede – er flere virksomheder begyndt at få fokus på, hvordan man tiltrækker de unge. Flere ledere fortæller også om, hvordan de unge stiller helt nye krav til virksomheden.
Måske er det blevet tid til at lytte til de unge selv.
Vicedirektør i Arbejdernes Landsbank, Bjørn Bøje Jensen, tilskriver i hvert fald en del af deres succes, som en af de banker med højest kundetilfredshed igennem mange år, deres arbejde med at lytte til de unge.
»Vi vil gerne høre, hvad de unge tænker, og give dem noget ansvar. De skal ikke bare ind og lære under os andre, de skal også lære os noget nyt. Og det betyder noget, når du gerne vil holde dig relevant som virksomhed over for kunderne, at du forstår bredt, hvad forskellige aldersgrupper kommer med,« siger 52-årige Bjørn Bøje Jensen.
Ikke et børnebord
Amalie Smidt fik selv sit første job i en SuperBrugsen på Nordfyn som 15-årig, hvor hun satte varer på hylderne.
Siden blev hun salgsleder og souschef. Og siden i sommer har hun så været ungeminister i Coop.
»En stor del af min opgave som ungeminister er at være rundt og forhøre mig om, hvad vores unge medarbejdere mangler, for at det bliver endnu federe at være ung i Coop, og hvad jeg kan gøre for, at de faktisk bliver hos os,« siger Amalie Smidt.
Coop har også et ungeråd, hvor unge medarbejdere ude i butikkerne sammen med Amalie Smidt kan være med til at præge forandringerne i virksomheden.
Og lige nu arbejder de for en meget konkret dagsorden.
»Vi har talt en del om, at vores interne kommunikation, som er målrettet de unge i Coop, skal være bedre. Så har vi prøvet at gennemgå, hvordan vores medarbejder-app, hvor man f.eks. kan se vagtplaner og regler, kan forbedres,« fortæller hun.
Hun beskriver dog i lige så høj grad sin rolle som en bro mellem ledelsen og de unge.
»I stedet for at de unge skal igennem alle mulige led for at blive hørt af en chef, så sidder jeg som et helt normalt ungt menneske og er tilgængelig alle de steder, hvor de også er. Og så rækker de jo bare ud med store og små problemer eller spørgsmål.«
Amalie Smidt er i hvert fald ikke i tvivl om, at det både er i virksomhedens og de unges interesse, at der bliver lyttet, når de unge taler:
»Vi skal ikke have et børne- og voksenbord, men tage et ansvar for, at alle er inkluderet i beslutningerne. Det handler til dels om at tage et ansvar, men unge ved jo også en masse, forstår sig på nye teknologier osv. Derfor tror jeg også, at det er sindssygt vigtigt, at man giver plads til, at unge kommer med ind i virksomhedens beslutninger.«
Høj hastighed
Selvom Bjørn Bøje Jensen er vicedirektør i en af Danmarks største banker med resultater i milliardklassen, deler han selv kontor med flere unge mennesker.
»Det er ikke nogen hemmelighed, at når noget skal tænkes lidt ud af boksen eller er meget komplekst datamæssigt, så går vi lidt oftere til de unge studerende på mit kontor og deres hastighed i at tænke nyt, og så har de erfarne kollegaer måske mere styr på detaljerne og det juridiske,« siger Bjørn Bøje Jensen.
I Arbejdernes Landsbank har man bl.a. indført mentorordninger, et studenternetværk og ungeansvarlige for at investere i, at man får nye unge ind i banken.
»Den viden og det verdenssyn, de unge kommer ind med, det bringer helt nye perspektiver ind i vores organisation. Det kan f.eks. være, når en ung medarbejder underviser direktionen i brugen af AI,« siger Bjørn Bøje Jensen.
Han peger også på, at som en bank, der er ejet af fagforeningen, så tager man det også meget alvorligt, at man udvikler og uddanner unge til fremtidens arbejdsplads. Og det taler godt ind i hans råd til andre arbejdspladser.
»En god start er at kigge på, hvordan man kan tiltrække den gruppe af unge, som man ønsker. Og så kan man lade sig inspirere af, hvad konkurrerende virksomheder gør, hvis de har succes med at tiltrække de unge. De lokale fagforeninger har også rigtig meget føling med deres medlemmer og unge, så måske man skal prøve at se dem som en samarbejdspartner i stedet for en forhandlingspart.«