»De unge ved jo ikke, at man med en erhvervsuddannelse faktisk kan tjene mere end en akademiker«

Alt for længe har fortællingen været, at hvis du kan tage en boglig uddannelse, så skal du.

Og hvis du ikke er god nok i folkeskolen, så kan du altid vælge en erhvervsuddannelse.

Det har sat sit spor på de unges lyst til at uddanne sig inden for det tekniske erhvervsliv, fortæller både arbejdsgiverorganisation og fagforening.

Ifølge tal fra Danske Erhvervsakademiuddannelser er ansøgningerne til de tekniske erhvervsakademiuddannelser faldet med 20 pct. over de seneste ti år. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2021 viser, at der i 2030 bredt set vil mangle knap 100.000 faglærte.

Og erhvervslivet skriger generelt på unge med tekniske kompetencer.

»Der har været en klar politisk prioritering om, at gymnasiet var den fine vej, og så kunne resten finde en anden vej. Og der er ikke nogen, der har lyst til at være en del af et B-hold«, siger Maria Schougaard Berntsen, der er underdirektør i erhvervsorganisationen Tekniq, som repræsenterer virksomheder i det tekniske erhvervsliv.

»Hvis du møder en folkeskolelærer, som siger, at du er klog nok til gymnasiet og da ikke skal vælge en erhvervsskole, så uanset om man har lyst til at gå den vej, så får man jo indtrykket af, at det er for dem, der ikke kan og vil.«

Selv hos fagforeningen Dansk Metal peger man ikke på bedre lønforhold som problemet med at tiltrække de unge.

»Fortællingen har været, hvis du ikke kan andet, så kan du tage en erhvervsuddannelse. Men vores uddannelser – og specielt de tekniske – kræver jo, at man har en masse kompetencer f.eks. inden for matematik eller sprog«, siger Peter Faber, der er forbundssekretær med ansvar for uddannelsesområdet i Dansk Metal.

Gemt af vejen på en fabrik

Det er dog ikke bare et problem, at erhvervsuddannelserne bliver set som mindre fine. De unge har heller ikke nok kendskab til, hvad en teknisk uddannet laver.

»Vores udfordring med industriens uddannelser er, at de er gemt af vejen. Industriteknikeren står inde i en topmoderne fabrikshal med topmoderne maskiner, men det er jo ikke noget, der er nogen, som ser. Du kan ikke slæbe et stort bearbejdningscenter ud på gaden og sige; ”se, det er det, jeg laver”«, siger Peter Faber.

Alligevel er de teknisk uddannede unge essentielle, når det kommer til alt fra den grønne omstilling til forsvarsindustrien.

»Den grønne omstilling og digitalisering i Danmark vil gå markant langsommere, hvis vi ikke havde de faglærte til at være spydspidser. En ting er at lave beregningen inde på skrivebordet, men en anden ting er jo at få det omsat til virkelighed. Og det er jo lige præcis det, som de tekniske faglærte kan«, siger Maria Schougaard Berntsen.

Hun fortæller, at ledigheden er meget lav, og derfor arbejder virksomhederne også meget med, hvordan de kan tiltrække de unge.

»Virksomhederne er i ret intens konkurrence om medarbejderne, og det har betydet, at de har lagt ret meget energi i at gøre sig lækre. Man kan ikke nødvendigvis erstatte en god medarbejder med en anden. De hænger ikke på træerne.«

Høj løn og lav status

For både Dansk Metal og Tekniq er en af de største opgaver for branchen at komme ud på folkeskolerne og fortælle, hvad man kan med en teknisk erhvervsuddannelse.

»Der er ingen tvivl om, at vores virksomheder ser problemet med at tiltrække unge som et kæmpestort opmærksomhedspunkt. Mange gør rigtig meget for at have en dialog med folkeskolen om at øge kendskabet til branchen«, siger Maria Schougaard Berntsen.

Hvad gør I selv for at ændre på den her udvikling?

»Vi har arbejdet ret hårdt med bl.a. leverandører i forhold til at få nogle maskiner sponsoreret til skolerne, fordi det også er vigtigt, at uddannelserne har en høj kvalitet. Og så arbejder vi en del med ung-til-ung-kommunikation, hvor unge fortæller om, hvad de har fået ud af uddannelsen, og hvilke karrieremuligheder det har givet.«

Peter Faber mener godt, at virksomhederne kunne gøre endnu mere for, at unge fik kendskab til det tekniske erhvervsliv:

»Virksomhederne skal være endnu bedre til at åbne dørene op og vise, hvad f.eks. en industritekniker laver hos dem. Og de skal ud allerede, inden de unge sidder i gymnasiet, så man kan få vist, hvor fedt jobbet kan være, inden de unge vælger en anden vej.«

Og det handler altså i høj grad om branding, hvis man vil have flere unge til at vælge tekniske erhvervsuddannelser.

»De unge ved jo ikke, at man med en erhvervsuddannelse faktisk kan tjene mere end en akademiker, eller at en køletekniker tjener 50.000 kr. om måneden. Løn og ansættelsesforhold er vildt gode på rigtig mange af vores uddannelser, men vi skal også have gjort det til noget, som giver status i samfundet«, siger Peter Faber.