Godt nyt til boligejerne: Nationalbanken fastholder renten - men en særlig renterabat er i fare

Nationalbanken holder fast i sin rente: Men boligejernes renterabat kan stå for skud senere.

Ligesom Den Europæiske Centralbank (ECB) har Nationalbanken i dag valgt at holde renten uændret, og det betyder, at den ledende rente i Danmark stadig er 0,4 procentpoint lavere, end den er i euroområdet.

Nationalbankens rente er mere præcist 1,6 pct. mod ECB’s 2 pct. – og det har længe været en fordel for danske boligejere med de variable F-kort-lån, hvor renten mere eller mindre afhænger af Nationalbankens.

Men ifølge Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit, er det langt fra sikkert, at boligejerne får lov til at beholde renterabatten.

»Diskussionen går i øjeblikket på, om den renterabat, som blandt andet boligejerne har nydt godt af i mange år, kan være i fare for at blive mindre,« konstaterer Sune Malthe-Thagaard i en kommentar.

Hos Totalkredit mener man, at de danske boligejere sandsynligvis vil beholde renterabatten i mindst et år mere. Men ifølge Sune Malthe-Thagaard er forudsigelsen langt fra så sikker, som den har været.

»Kronekursen er blevet svækket over for euro den seneste måned, så den nu ligger tæt på, hvor Nationalbanken normalt begynder at støtteopkøbe for at undgå yderligere svækkelse. Mit bedste bud er, at det heller ikke er sket her i løbet af oktober, men det kan ikke udelukkes,« bemærker han.

På tirsdag får vi ifølge Sune Malthe-Thagaard et bedre indblik i, om det bliver nødvendigt med et indgreb, når Nationalbanken offentliggør tal for valutareserven i oktober.

»Støtteopkøb er første skridt, som Nationalbanken tager i sit benhårde forsvar af den faste kronekurs over for euro, og det kan godt vare i et stykke tid, før rentespændet bliver mindre. Derfor ville det have været meget uortodokst, hvis Nationalbanken i dag havde gået imod ECB og ændret renten uden en række af interventioner først,« fortsætter han.

Sune Malthe-Thagaard understreger, at Nationalbanken er langt væk fra at skulle tage en bid af renterabatten og hæve sin rente for at mindske forskellen i forhold til ECB’s rente. Hvis det kommer på tale, vil der nok blive tale om en rentestigning på 0,1-0,15 procentpoint, siger han.

»Det er ikke alverden sammenlignet med det fald, som vi har set på f-kortrenten de seneste år fra over 4 pct. til nu lige over 2 pct.,« siger han.

Hvis renten stiger med 0,1 procentpoint, vil det ifølge Sune Malthe-Thagaard betyde ekstra renteudgift på ca. 63 kr. pr. lånte million om måneden efter skat.

Nationalbanken har længe holdt sin rente lavere end ECB’s, hvilket især skyldes, at den danske økonomi har været solid, mens der har været et kæmpe overskud på betalingsbalancen de seneste år. Alt sammen har skabt en efterspørgsel efter danske kroner, når virksomheder har skullet veksle deres eksportindtjening fra udenlandsk valuta til hjemlig valuta.

»Momentum i dansk økonomi er dog nu mindre stærkt end tidligere, herunder særligt i eksporten, og bnp-væksten vil i de kommende år i højere grad være drevet af indenlandsk efterspørgsel fra blandt andet øget privatforbrug,« understreger Sune Malthe-Thagaard og slår fast:

»Det vil resultere i, at overskuddet på betalingsbalancen bliver lavere uden dog at komme ned på samme niveau som før 2022. Derfor vil efterspørgslen efter kroner ved omveksling af udenlandsk valuta blive mindre, når det går mindre godt for danske virksomheder i udlandet.«