700.000 danskere har "klatpensioner": Så stor er ekstraregningen
Der er åbenlyse fordele ved at sammenlægge små pensioner. Men der er en enkelt faldgrube.
700.000 danskere har pensioner under 25.000 kr. ”Klatpensioner” kaldes de populært, og det er primært unge, der har dem, viser nye tal.
Den gennemsnitlige klatpension er lige under 10.000 kr.
Trods den beskedne størrelse kan disse pensioner blive unødvendigt dyre på langt sigt. I 2026 hæves grænsen for, hvornår man kan slå to pensioner sammen uden at betale for det. Grænsen hæves dog kun marginalt fra 20.000 kr. til 25.000 kr.
PFA og Danica har regnet på konsekvenserne af at sammenlægge to pensioner på 25.000 kr. til en på 50.000. Forskellen er mærkbar.
PFA’s beregninger viser, at efter 10 år er gevinsten 9.052 kr. – efter 30 år godt 31.000 kr. Omregner man til fremtidskroner, er gevinsten 56.000 kr.
Danica har også beregnet konsekvenserne og er gået 50 år frem. Den lange horisont skyldes, at det kan blive relevant for de mange unge, der har små pensioner. Ifølge interesseorganisationen F&P (Forsikring & Pension) befinder mere end halvdelen af småpensionerne sig hos danskere under 40 år.
Jo yngre man er, desto mere har man ud af at få samlet sine småpensioner. Det skyldes renters rente-effekten, der forstærkes af, at man kun skal betale administrationsomkostninger for én pension i stedet for to.
Men der er en faldgrube, så før man træffer beslutningen, skal man kontakte sit pensionsselskab, fastslår Camilla Schjølin, der er privatøkonom i PFA.
»Man skal række ud til sit pensionsselskab og få oplysninger og betingelser på skrift,« siger Camilla Schjølin.
Den største fælde er at sige farvel til en pension med forsikringsordninger og vælge en anden uden. I så fald mister man sine forsikringer.
»Det er jo ikke sikkert, at du kan tegne tilsvarende forsikringer igen, da du kan have fået flere skavanker med årene,« siger hun.
Er forsikringerne tilknyttet en af de små pensioner, vil det give mening at fortsætte med at indbetale på den. Det behøver ikke være store beløb.
Af samme grund skal man ikke ukritisk samle sine pensioner, mener Danicas cheføkonom Mads Moberg Reumert.
»Der kan være forhold på den gamle ordning, som ikke kan videreføres på den nye, og som man ønsker at bevare,« siger han.
Der er også forskel på, hvornår man kan hæve sin pension. Det afhænger af, hvornår de er oprettet. Der er fire intervaller svingende fra udbetaling som 60-årig til blot tre år før folkepensionsalderen.
Dette er der dog taget højde for i en relativt ny lovgivning, der sikrer, at man bevarer sine udbetalingsrettigheder, hvis pensionen er under 50.000 kr.
Foruden sparede omkostninger er der en anden stor fordel ved at sammenlægge pensioner.
»Ved at samle sine pensionsordninger får man bedre overblik over sin samlede pensionsøkonomi og vil bedre kunne lave de tilpasninger undervejs, der er behov for,« mener Mads Moberg Reumert.
Hvis sammenlægningen af pensionerne ikke sker i forbindelse med jobskifte, bør man vente til efter årsskiftet, fastslår Camilla Schjølin.
»Først i 2026 hæves grænsen til 25.000 kr., og det er ikke længere et krav, at det sker i forbindelse med jobskifte, for at det kan ske gebyrfrit,« siger PFA’s privatøkonom.
Der er en marginal forskel på Danicas og PFA’s beregninger. Det skyldes, at risikoprofilen ikke er den samme.