Boligkøbere vælger risiko frem for "dyr" sikkerhed
Et flertal af boligkøbere vil hellere tage en større risiko end at betale de 3,5 pct., som et fastrentelån koster i øjeblikket.
For første gang siden 2016 vælger flere danske boligkøbere et lån med variabel rente end et fastrentelån. Det viser nye tal fra brancheorganisationen Finans Danmark. I årets tredje kvartal var 52 pct. af nyudlånet til boliger med variabel rente, mens 48 pct. var med fast rente.
Det er samme niveau som i første kvartal 2016, hvor de variable lån meget kortvarigt også var mest populære. Ellers skal man helt tilbage til perioden 2009-2012, før Nationalbanken første gang indførte negative renter, for at finde en længere periode, hvor de variable lån var i kridthuset.
»Det handler om, at vi igen har en mere normal forskel på de korte og de lange renter. Frem til for få år siden havde man en pengepolitik, som virkelig pressede renterne sammen, så forskellen på fast og variabel rente var meget lille. Og det var der mange, der reagerede på ved at tage fastforrentede lån til 1 eller 0,5 pct. Så det at mange nu tager variable lån er meget naturligt,« siger Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit.
Lige nu ligger renten på et helt kort lån med ny rente hver sjette måned omkring 2 pct., mens et F5-lån ligger omkring 2,5 pct. og et fastforrentet lån koster 3,5 pct. i rente. Og selvom 3,5 pct. historisk set ikke er et højt renteniveau, så er det altså nok til, at flere boligkøbere takker nej til sikkerheden og ja til risikoen.
»Vi har vænnet os til, at fast rente var så billigt, som det var, at 3,5 pct. virker dyrt. Og lidt ligesom hvis man synes, at oksekød er blevet for dyrt, jamen så vælger man det billigere alternativ,« konstaterer Sune Malthe-Thagaard.
Han peger også på, at der blandt flekslånene er en bevægelse hen mod de lån, der har allerkortest rentebinding, nemlig F-kort, hvor man får ny rente hver sjette måned.
I Realkredit Danmark oplever man også en stigende interesse for de variable lån, og det skyldes, at danskerne tror fuldt og fast på, at rentestigningerne fra 2022 var en engangsaffære.
»Mange har troet på, at nu var renterne toppet. Og når man så stod med valget, så kunne man lige så godt tage det billigste, for det ikke kunne blive værre. Og vi kan jo se, at vi har lagt rentetoppen bag os, så indtil videre har de fået ret,« siger chefanalytiker Nicolas Norby.
Han er ikke som sådan bekymret for den forøgede renterisiko, som boligkøberne påtager sig, fordi det er sket i en periode, hvor boligpriserne er steget, og hvor der er blevet bygget betydelige friværdier op. Samtidig bliver boligkøbernes økonomi tryktestet, inden det variable lån bliver godkendt, så de har råd til at sidde med en højere rente, end den de umiddelbart får.
»Vi har flere boligejere med pæne friværdier og lave belåningsgrader, så vinduet er også åbent for mange flere ift. at tage de variable lån. Og når man har en sund økonomi, hvorfor så ikke vælge det billigste lån?« siger han.