Fødevarepriserne puster ud på toppen, men næppe længe: Nye stigninger er under opsejling
Efter en periode med voldsomme stigninger flader fødevarepriserne i danske supermarkeder nu ud på toppen. Efter alt at dømme bliver freden dog snart brudt. Nye prisstigninger lurer.
Den gode nyhed først:
Fødevarepriserne i de danske supermarkeder steg ikke i september. Priserne er lige nu fladet en anelse ud under det rekordhøje niveau, der blev nået i juli.
Den dårlige nyhed er, at freden næppe varer længe. Septembertallene, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort, er allerede overhalet af virkeligheden. Nu viser kalenderen oktober, og detailkæderne er i disse dage i fuld gang med at hæve prisen på mange dagligvarer.
Det vender vi tilbage til. Først de nye tal fra Danmarks Statistik:
De viser, at fødevarepriserne i både august og september faldt en smule tilbage og nu i gennemsnit ligger 1,2 pct. lavere end i juli. Det er et marginalt fald fordelt over to måneder, så mange forbrugere har formentlig ikke bemærket udviklingen.
Faldet er da også kun et lille plaster på såret, da fødevarepriserne stadig er 27,2 pct. højere end i begyndelsen af 2002.
Prisstigningerne har ramt forbrugerne i to store bølger.
Den første kom rullende i 2022 og var udløst af blandt andet de gigantiske finansielle hjælpepakker, der blev uddelt over hele kloden under coronakrisen. Pakkerne stimulerede efterspørgslen, og udbuddet kunne ikke følge med. Samtidig skabte krigen mellem Rusland og Ukraine panik på råvarebørserne og eksplosive prisstigninger på landbrugsråvarer og energi.
Prisen på en række fødevarer har også fået et ekstra skub opad, fordi ekstremt vejr i dele af verden i perioder har spoleret høsten af blandt andet kaffe- og kakaobønner samt oliven og andre afgrøder.
Den anden bølge af prisstigninger er rullet ind over forbrugerne i år. Den er blandt andet udløst af, at landmændene i Europa ikke har reageret på de meget høje fødevarepriser. Normalt øger landmændene altid produktionen af eksempelvis mælk og oksekød, når priserne er høje, hvilket kort tid efter får priserne til at falde. Det er – stort set – ikke sket de seneste år.
Trods rekordhøje priser har landmændene helt usædvanligt tøvet med at investere i udvidelser. Det skyldes bl.a., at det er blevet ekstremt dyrt at bygge nye stalde, men en gennemgående forklaring er også, at landmændene er usikre på fremtiden. I Danmark og mange andre lande skærpes miljø- og klimareguleringen af landbruget og skaber usikkerhed om fremtidens indtjeningsmuligheder. Det er gift for beslutninger om investeringer, som skal afskrives over 20-30 år.
De seneste måneder er produktionen af mælk begyndt at vokse i Europa, men det kan være et midlertidigt fænomen, der skyldes tilfældigheder i form af en meget stor høst af foderafgrøder som majs og græs.
Lige nu og her giver det dog en effekt, som også er med til at forklare en stor del af – det lille – fald i forbrugerpriserne på fødevarer. Således har der på råvarebørserne været store prisfald på smør den seneste tid, og i september faldt de danske butikspriser på netop smør med 7,3 pct.
Selvom der lige nu er pause i prisstigningerne på fødevarer, er det dog stadig den varekategori, der lægger det største dræn ind i danskernes købekraft. Mens den samlede inflation i Danmark ligger nogenlunde stabilt i overkanten af 2 pct., er fødevarepriserne 4,5 pct. højere end for et år siden – trods det aktuelle marginale fald.
Og en ny runde af prisstigninger på fødevarer er allerede ved at blive effektueret ude i butikkerne.
1. oktober trådte den nye emballageafgift i kraft i Danmark. Afhængigt af, hvem man spørger, vil den medføre gennemsnitlige prisstigninger i niveauet 1,5-2,0 pct. i butikkerne. Nogle varer vil næsten ikke stige i pris, mens eksempelvis varer emballeret i glas bliver mærkbart dyrere.
Effekten af den operation vil først slå igennem i statistikkerne om en måned, når forbrugerpristallene for oktober offentliggøres.
Det kan være en af de faktorer, der har påvirket detailkædernes svar i en ny konjunkturmåling fra Danmarks Statistik. Her anfører 29 pct. af de butikker, der sælger fødevarer, at de venter at hæve priserne de kommende tre måneder, mens helt præcis 0 pct. venter prisfald.
Andelen, som venter at hæve priserne, er nu den højeste siden april 2023.
Mere langsigtet kan det også drive fødevarepriserne yderligere op, at der stadig ikke er klare tegn på, at landmændene øger produktionen.
I Danmark skal en stor del af landbrugsarealet de kommende år omlægges til natur. Det vil i sig selv reducere produktionen, men samtidig skaber selve processen en usikkerhed, som får landmændene til at tøve med investeringer i udvidelser.