Fyringer i Novo Nordisk og Ørsted skaber bekymring: »Mange tænker: Hvad nu, hvis jeg også bliver opsagt?«

Historier om store fyringsrunder i både Novo Nordisk og Ørsted fylder ikke bare i medierne, men påvirker og bekymrer også en stor del af os.

Selvom man ikke er direkte ramt, kan det skabe nervøsitet for at miste sit arbejde, når nogle af landets mest toneangivende virksomheder svinger sparekniven.

Det forklarer Malene Gude, der er erhvervspsykolog og ansvarlig for såkaldt outplacement i rekrutteringshuset Randstad.

»Mange tænker: Hvad nu, hvis jeg også bliver opsagt? Og den tanke kan i sig selv skabe utryghed,« siger hun.

I en netop afsluttet undersøgelse foretaget af Norstat blandt omkring 1.000 danskere i arbejde fremgår det, at 24 pct. frygter for deres eget job, når de hører om massefyringer.

Det kan virke omsonst at blive påvirket af, at der bliver fyret i en virksomhed, man ikke nødvendigvis selv arbejder i. Men det minder os om den generelle usikkerhed, der præger vores tid, forklarer Malene Gude.

»Måske allermest udsigten til en lavkonjunktur skaber en følelse af uforudsigelighed, som kan få mange til at spekulere på, om deres egen virksomhed og dermed deres eget job kan blive ramt på sigt,« siger hun.

Fyringsrunder i så store og vidtforgrenede virksomheder som Novo Nordisk kan samtidig skabe en frygt for en vis dominoeffekt, og at andre virksomheder og underleverandører bliver ramt.

»Det kan måske også have indflydelse på samhandlen mellem egen virksomhed og den, hvor masseafskedigelserne har fundet sted,« siger Malene Gude.

Sidst, men ikke mindst kan der være nogle, der bliver bekymret for, at en stor bølge af ledige på jobmarkedet vil intensivere konkurrencen om de job, der er i udbud.

Der er ellers fortsat meget lav ledighed i Danmark.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der er 88.000 ledige herhjemme, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken.

Men det er på sin vis naturligt at overveje forskellige scenarier, hvis man føler, at omgivelserne bliver usikre, og der bliver meldt massefyringer ud, mener Malene Gude.

Det er heller ikke unormalt at få behov for at yde en ekstraordinær indsats på sit arbejde.

»På den måde kan usikkerheden også have en positiv side, fordi den får os til at forholde os mere bevidst til vores arbejdsliv og udvikling. Den kan endda styrke fællesskabsfølelsen på arbejdspladsen – mange oplever, at man rykker tættere sammen i bussen,« siger hun.

Omvendt kan udpræget bekymring på jobmarkedet ironisk nok betyde lavere såkaldt jobmobilitet, fordi færre skifter job.

»Mange vælger at blive, hvor de er, fordi de kender vilkårene og har opbygget anciennitet, hvorimod et jobskifte kan opleves som en unødig risiko,« siger Malene Gude.

Selvom massefyringer naturligvis er alvorlige for de berørte, behøver de ikke kun at være negative, mener psykologen.

I mange tilfælde fører de til nye muligheder, både for de medarbejdere, der bliver i organisationen, og for dem, der må videre.

Er man alligevel bekymret for at blive ramt, kan det være en god idé bl.a. at opdatere sit cv og få en følelse af, at man er klar, hvis opsigelsen kommer.

»Lidt efter devisen ”hope for the best, but prepare for the worst”. Det giver en følelse af kontrol og ro at vide, at man har forberedt sig på forskellige scenarier,« siger Malene Gude.