Engang kiggede dansk rumindustri mod stjernerne: Nu handler det om noget helt andet

Det er ikke nødvendigvis drømmen om at bosætte sig på andre planeter, der i dag fører dansk rumindustri fremad.

For snarere end målsætninger om at udforske det uendelige univers har rumindustrien herhjemme i stedet fået betydning for den nationale sikkerhed og overvågning.

Og det giver en unik mulighed for Danmark, fortæller Mads Græsbøll Christensen, der er institutleder på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

»Der er kommet langt mere fokus på rumstrategi i EU, hvor der blandt andet arbejdes på en ny rumlov. Vi har set med krigen i Ukraine, at EU ikke kan være tjent med at være afhængig af amerikanske tech-giganter for at kunne have fungerende kommunikationssystemer og satellitter,« siger Mads Græsbøll Christensen.

Han er medarrangør, når det danske EU-formandskab afholder rumkonference den 20. og 21. oktober i samarbejde med Aalborg Universitet. Her bliver der samlet aktører fra hele Europa for at tale om EU’s konkurrenceevne i rummet – og hvordan Danmark kan bidrage til det.

Hårdt marked at komme ind på

En af dem, der allerede gør sit for at sætte dansk rumindustri på verdenskortet, er Andreas Brunsgaard Laursen. For fem år siden startede han virksomheden Danish Graphene, og han tror, at dansk rumindustri lige nu stirrer ud i en gylden horisont.

»Der kommer flere og flere mindre virksomheder som vores ind i industrien. Hvor det før i tiden var de store rumagenturer som ESA og NASA, der sad på alt, er vi nu på vej til et mere privatiseret marked med flere private virksomheder,« siger Andreas Brunsgaard Laursen:

»Det har vi også allerede set i den amerikanske rumfartsindustri, hvor SpaceX har overtaget en del af markedet.«

I Danish Graphene udvikler og producerer man materialet grafen til industrien. Grafen er et tyndt lag af kulstofatomer, der udvindes fra grafit, som man kender fra en blyant. Det er af de tyndeste materialer, der findes i verden.

»Grafen er utroligt godt til at lede elektricitet og varme og er samtidig utroligt stærkt og UV-resistent. Så det har en masse egenskaber, som kan anvendes i mange forskellige industrier,« siger Andreas Brunsgaard Laursen.

I dag udvikler virksomheden både grafenløsninger til at forbedre bilbatteriers levetid og ladehastighed og mindske CO₂-aftrykket i byggebranchen. Men det hele startede med rumfartsindustrien.

»Der er mange, der synes, det er lidt sjovt, at vi startede med rumfartsindustrien, fordi det er et svært marked med meget høje krav. Men vi blev tidligt koblet til et forløb under ESA, hvor man kunne få finansiering og støtte til at udvikle sit produkt, hvis man havde et relevant produkt for rumfartsindustrien,« siger Andreas Brunsgaard Laursen.

Han fortæller, at de i dag sælger løsninger til danske rumfartsvirksomheder såsom Terma og flere udenlandske virksomheder. Han ser derfor også to forretningsben ved at bevæge sig ind i rumindustrien:

»Der er upstream-delen, som er de ting i en satellit, du kan sende ud for at udforske rummet og bruge til at generere data. Og så er der downstream-delen, hvor man kan bruge teknologien og produkterne, der er udviklet til rumfartsindustrien, bredt inden for andre industrier.«

Flere danske producenter

I 1999 sendte Danmark sin første satellit op, Ørsted, som i 14 år sendte data hjem om jordens magnetfelt. I dag er der 150 større satellitter i rummet med væsentligt dansk bidrag.

Andreas Brunsgaard Laursen mener derfor også, at man godt kan droppe forestillingen om, at Danmark kun leverer teknologien til satellitterne.

»Vi hører meget om, at Danmark er et teknologi- og udviklingsland, men inden for rumfart er vi også et produktionsland,« siger han:

»Rumfart er ikke en industri med en stor volumen, hvor der skal laves en million satellitter om året, og det gør det muligt for Danmark at konkurrere på produktionen, hvilket vi har flere eksempler på i Danmark – med f.eks. Gomspace og Space Inventor (danske satellitproduktionsvirksomheder, red.).«

Ifølge institutlederen Mads Græsbøll Christensen er produktion af satellitter også et område, som kun vil blive vigtigere i fremtiden. Og det handler lige så meget om teknologiens anvendelse på jorden som i rummet.

»Vi har haft meget fokus på den forskning, der kigger ud mod andre planeter, som f.eks. astrofysikken har stået for, men med situationen i verden er vi også nødt til at kigge ind mod jorden, når det kommer til rumindustrien,« siger Mads Græsbøll Christensen.

Savner statslige satsninger

Mads Græsbøll Christensen håber, at årets rumkonference kan være med til, at man får udnyttet Danmarks position i rumfartsindustrien.

»Hvis vi kan bringe politikere, virksomheder og forskere sammen om det her, så kan vi få løst nogle af de vigtige udfordringer og udnytte de muligheder, vi har i Danmark.«

»Der er en blomstrende industri i Danmark, og der er et forskningsmiljø, man sagtens kan bygge videre på, men vi mangler, at man satser på det.«

Og det behøver ikke at tage lang tid, før man i så fald ville få afkast på de investeringer, mener Mads Græsbøll Christensen:

»Rumforskning har jo før i tiden været fokuseret på det meget langsigtede med f.eks. planeter, som vi måske kan leve på i fremtiden. Men nu har vi altså nogle opgaver, der kan løses på den korte bane. Det kræver bare, at alle aktører arbejder sammen, og at der bliver investeret i det.«