Snart vælter vandet ind i spritnye huse – og det er helt med vilje
Forskere og arkitekter bringer nye metoder i spil i kampen for at beskytte vores boliger og ejendele, når ekstremt vejr rammer fra både himmel og hav. Håbet om at komme tørskoet i mål lever, men én ting er sikkert: Vandet kommer, og livet i første række bliver aldrig det samme.
Torsten Sack-Nielsen har glædet sig til efterårets vejr.
Men det er hverken en Indian summer eller en skovtur under gyldent løv, han drømmer mest om.
Han vil have stormvejr. Han vil have byger. Masser af horisontal, piskende regn. Årsagen?