Midt om natten blev Ellen vækket af en fremmed mand: Ikke i tvivl om pop-up bordel i ”Bentes” Airbnb
Nicolai Ravn Andersen udlejede sin lejlighed til Martin Kirkemann Fisker, der kalder sig ”Bente” på Airbnb. Da underboen Ellen Nørgaard Blushøj advarede om stanniol i vinduerne, tog han ned i lejligheden og konfronterede en østeuropæisk kvinde, der smækkede døren i.
Ellen Nørgaard Blushøj havde bevidst ikke låst døren til sin lejlighed den lørdag aften i oktober sidste år.
Hendes kæreste var i byen i Aarhus, og han havde ikke en nøgle til lejligheden. Derfor troede hun også, at det var ham, der åbnede døren, da klokken havde passeret tre.