Alle prepper – bare ikke kontanter: Danmark gik i stå, fordi ingen kunne betale for en tur over Storebælt
Engang var de i alle lommer: Kontanterne. Danmarks gyldige betalingsmiddel og vores automatiske førstevalg, før plastickort og senere mobiltelefoner overtog betalingsscenen.
Vi prepper vand, batteridrevne radioer og langtidsholdbare fødevarer. Men ingen tænker på at gå rundt med 500 kr. i kontanter. Derfor gik samfundet i stå lørdag aften, da Nets og betalingssystemet gik ned – fordi ingen kunne betale få hundrede kroner for en tur over Storebælt og fire kolde øl til Grøn Koncert.
Dykker man ned i tallene for kontanthævninger og antallet af hævekort, bliver den kontantløse udvikling hurtigt tydelig - og det har givet nye udfordringer for både banker og danskere.
Kontanterne
Kontanter er efterhånden en by i Rusland. Ingen går længere rundt med rede penge. Selv om der er kontanter for 52,5 mia. kr. i omløb i Danmark, er det tydeligvis ikke penge, som vi går rundt med i lommen. På fem år er værdien af kontanthævninger i automater og banker faldet 32 pct., viser tal fra Nationalbanken. I foråret 2022, efter Ukraine-krigen brød ud, hævede vi kontanter. Men som tiden er gået, er hullerne i det kontante sikkerhedsnet blevet større og større.
Bankerne
Bankerne udstyrer danskerne med plastickort og digitale betalingstjenester som aldrig før. På fem år er antallet af betalingskort i omløb fra Visa, MasterCard, Dankort og Visadankort vokset godt 4 pct. – fra 8,7 mio. kort til 9,1 mio. kort. Imens er det blevet langt sværere at få fingrene i kontanter. Siden 2018 er antallet af kontantautomater dykket 30 pct. til 1.680 automater, samtidig med at antallet af filialer med en kontantkasse efterhånden kan tælles på to hænder – i hele Danmark.
Sikkerheden
At bankerne ikke længere har kontanter på salgshylden, smitter af på antallet af bankrøverier. For 25 år siden var der ofte bankrøverier eller forsøg på samme. I takt med at adgangen til kontanter er ebbet ud, er antallet af røverier dykket. De seneste tre år har der ikke været ét eneste bankrøveri. Til gengæld er den digitale svindel eksploderet, ligesom f.eks. falske bankbudes svindel med betalingskort alene i 1. kvartal har kostet danskere og banker 8,4 mio. kr.
Bonusinfo
Om Nationalbanken har en krystalkugle, vides ikke. Men Ulrik Nødgaard, direktør i Nationalbanken, slog i februar på tromme for, at en større del af fysiske betalinger rykkes fra betalingskort til straksbetalinger, hvor penge flyttes fra én konto til en anden uden om betalingskort og andre mellemled. Målet er bl.a. at gøre betalingsmarkedet mere robust, slog Ulrik Nødgaard fast i Jyllands-Posten.