Fortsæt til indhold
Erhverv

Tre tidligere overvismænd: Grønland burde have fået del i amerikanske milliarder

I over 30 år løb danskerne med lukrative kontrakter og arbejdspladser på Grønlands amerikanske baser. Det ville have været »god stil« at have haft grønlænderne med, vurderer topøkonom.

I mere end 30 år fik det grønlandske samfund ikke del i de store gevinster, som danske entreprenører fik ved at arbejde på USA’s militærbaser på Grønland under Den Kolde Krig.

Og med nutidens briller burde grønlænderne have fået en del af kagen.

Det mener tre økonomer og tidligere formænd for Det Økonomiske Råd i Danmark – i daglig tale kaldet overvismænd.