Nye EU-regler strammer kravene til særlige virksomheder: »Vi sveder ikke over, om de banker på døren den 1. juli«
Alle virksomheder, der er kritiske for samfundet, skal nu leve op til særlige krav om sikkerhed. Hos Daka Denmark bliver reglerne modtaget meget positivt – for det er jo først og fremmest »basal cyberhygiejne«, lyder vurderingen.
Det er kritisk – samfundskritisk – hvis Daka Denmark ikke kan køre sin produktion som normalt. Så vil døde dyr nemlig hobe sig op rundtomkring hos danske landmænd. Og bunken af døde dyr ville være endnu værre, hvis en sygdom gjorde det nødvendigt at slå en hel besætning ned.
Derfor skal Daka Denmark leve op til kravene i det nye EU-regelsæt NIS2, der…