Betalingsekspert om redningspakke: Dankortets overlevelse afhænger af én ting

Med få undtagelser har både partier og brancheaktører travlt med at rose den nye dankort-aftale for at være en tiltrængt redningskrans for det kriseramte betalingskort.

Spørger man en af Danmarks førende eksperter i digitale betalinger, er der dog en meget vigtig detalje, som ingen har travlt med at tale højt om.

»Dankortets fremtid står og falder med bankerne. Det er bankerne, der ultimativt skal sørge for, at danskerne kan bruge dankort til mobilbetalinger, og det er bankerne, som suverænt afgør, om de vil udstyre kunderne med dankort,« siger Jan Damsgaard, betalingsekspert og professor i digitalisering ved CBS.

Som udgangspunkt roser han den nye redningspakke, fordi den åbner for konkurrence på dankort-betalinger ved at lade andre betalingsudbydere modtage dankort.

Der er også ros til udviklingen af et erhvervsdankort til virksomheder og foreninger, ligesom indførelsen af saldokontrol – at man ikke kan trække over på kortet – ses som et godt skridt.

»En af de store udfordringer har jo været, at unge under 18 år ikke har kunnet få dankort. I stedet er de blevet udstyret med et debetkort fra Visa eller MasterCard. Når de så bliver 18 år, skifter de ikke til dankort. Hvorfor skulle de det, når dankort ikke har ekstra fordele,« siger Jan Damsgaard.

Når han slår ned på bankernes rolle i den nye redningspakke, skyldes det først og fremmest, at sporene giver anledning til bekymring.

F.eks. har bankerne ikke haft travlt med at åbne for, at dankort kan bruges i Apple Pay.

»I stedet betaler danskerne med Visa og MasterCard i Apple Pay, som er en langt bedre forretning for bankerne,« siger Jan Damsgaard.

EU-regler åbner for, at banker får op mod 0,2 pct. i gebyr, når kunder betaler med f.eks. Visa-debet, mens dankort-betalinger ifølge Dansk Erhverv blot giver bankerne omkring 0,12 pct.

Når Visa og MasterCard de senere år er braget frem på betalingsmarkedet, hænger det sammen med, at bankerne har travlt med at udstede internationale betalingskort.

Fra 2016 til 2024 har bankerne udstyret danskerne med yderligere 1,4 mio. debetkort fra Visa og MasterCard, så der ved indgangen til 2025 var mere end 3,6 mio. Visa og MasterCard i omløb.

I samme periode er antallet af dankort og Visa/dankort dykket i alt 5 pct., selv om der er blevet flere danskere og bankkunder.

»Vi har f.eks. set Spar Nord Bank gå ud og sige, at de automatisk udsteder Visa-kort til deres kunder. Breder det sig, er det jo en praksis, som hurtigt kan tage livet af dankort – redningspakke eller ej,« siger Jan Damsgaard.

Han håber derfor, at bankerne bakker helhjertet op om redningsplanen for dankort.

»Spørgsmålet er kort og godt, om bankerne udelukkende tænker på, hvor de tjener flest penge, eller om de også påtager sig et samfundsansvar. Uden bankernes støtte til dankort vil dankort ikke eksistere på sigt,« siger den erfarne betalingsekspert.

Finans Danmark, der er bankernes talerør, var til stede ved præsentationen af den nye dankort-aftale.

I en kommentar til aftalen slår bankerne fast, at man bakker op om det 42 år gamle betalingskort »som en vigtig del af det danske betalingsmarked«.

Men bankerne kæmper først og fremmest for innovative løsninger, som kommer kunderne til gavn, lyder det.

»Vi opfordrer samtidig til, at Danmark ikke ensidigt satser på én løsning i et betalingsmarked, der udvikler sig hurtigt. Det er afgørende at understøtte konkurrencen mellem forskellige betalingsløsninger og kundernes frihed til at vælge mellem flere betalingsløsninger,« udtaler Lars Gert Lose, adm. direktør i Finans Danmark.

At der efter et langt tilløb er skabt politisk enighed om en redningspakke, giver for Jan Damsgaard god mening i lyset af den geopolitiske situation.

I en tid, hvor billedet af ven og fjende er meget grumset, er det nødvendigt, at man fra politisk hold sikrer en »bæredygtig infrastruktur« for betalinger, lyder det.

»Om det er dankort eller en anden løsning, er ikke afgørende. Men det vil være ærgerligt, hvis vi kun har amerikanske betalingskort i Danmark. Dels er det dyrt for butikkerne, og dels er det sårbart i forhold til vores infrastruktur for betalinger,« mener Jan Damsgaard.

Men dankort er jo ejet af italienske Nexi Group?

»Som tingene står, er det godt at tænke i danske, men også europæiske løsninger. I forvejen er MitID jo på franske hænder. Og en europæisk dankort-løsning er alt andet lige bedre end at være prisgivet Visa og MasterCard. Da Rusland i 2014 annekterede Krim-halvøen, bad USA’s regering Visa og MasterCard om at lukke alle deres kort i Rusland. Den dag i dag er kortene stadig lukket,« fortæller Jan Damsgaard som eksempel på, at der hurtigt kan gå storpolitik i betalingsmarkedet.

Den nye dankort-aftale kræver lovændringer og nye bekendtgørelser, for at de aftalte tiltag kan blive rullet ud på betalingsmarkedet.