Persano-brødre har tjent over 200 millioner på Matas Striber
Jan og Henrik Overgaard spinder guld på deres nordsjællandske produktion af skønhedsprodukter
Det er ikke alle landets stenrige erhvervsfolk, der bryder sig om rampelyset. Flere foretrækker faktisk at gå stille med dørene.
Et godt eksempel på det er de nordsjællandske brødre Jan og Henrik Overgaard.
Brødrenes fælles virksomhed, Persano Group, producerer indhold og emballage til den populære skønhedsserie Matas Striber, og det får altså millionerne til at rulle ind.
I løbet af de seneste fem år har de to tilsammen tjent mere end 200 mio. kr. - og i år har været et af de bedste regnskabsår til dato.