Sagsøgte erhvervsmænd fra Aarhus er blevet stenrige på at sælge solceller og ejendomme
Anders Marcus og Peter Krogsgaard Jørgensen har skabt en milliardformue på at stifte investeringskoncernen Obton, der er politianmeldt af Finanstilsynet og sagsøgt af sine egne kunder.
Anders Marcus og Peter Krogsgaard Jørgensen er begge jaget vildt af deres egne kunder, der har sagsøgt de to erhvervsfolk for tocifrede millionbeløb.
Det lyder af mange penge. Men det vil være et greb i lommerne for det aarhusianske makkerpar, der er blevet hovedrige på at etablere Obton-koncernen, der sælger investeringer inden for grøn energi og ejendomme til formuende folk.