Fortsæt til indhold
Erhverv

Stort p-selskab hev den forkerte mand i retten

Med et snedigt træk har Martin Darre Frederiksen måske fået den retssag, der kan være enden på de "usynlige bøder".

Det var egentlig parkeringsselskabet Apcoa, der hev Martin Darre Frederiksen i retten, fordi han ikke ville betale sin såkaldte usynlige bøde. Nu forsøger selskabet at lukke sagen.

For Martin Darre Frederiksen var forberedt – meget mere, end Apcoa anede, og nu vil han ikke lade selskabet slippe:

»De skal indrømme, at de ikke følger reglerne.«