Han fører korstog mod »menneskefjendsk« moderne arkitektur – videnskaben kan være på hans side
Moderne byggeri deler i den grad vandene. Blandt de største kritikere står foreningen Arkitekturoprøret og kæmper for en tilbagevenden til klassisk arkitektur, og deres formand mener, at han har både forskningen og folket på sin side. Og der kan være noget om snakken, medgiver Bygherreforeningen.
Når Jep Loft kaster blikket på det 28 etager høje nybyggede Unity-højhus i det nordlige Aarhus, ser han alt det, der i hans øjne er galt med moderne arkitektur og byplanlægning.