Fortsæt til indhold
Erhverv

Grønlands milliardprojekt er kommet usikkert fra start: »Det er ikke hver dag, man åbner lufthavne«

Flyene er 3,5 gange mere forsinket i den nye lufthavn i Nuuk end resten af Air Greenlands flyvninger, fortæller direktør. »Der har været en stejl læringskurve,« lyder det.

NUUK

Når man flyver til Nuuk, er det, som om man lander midt i ingenting. Landingsbanen dukker op ud af det blå – eller nok nærmere ud af det hvide – efter at man har fløjet i timevis gennem is og sne.

Det er ikke så sært, at anlæggelsen af den nye internationale lufthavn i Grønlands hovedstad har været en dyr og besværlig affære. Og den gigantiske satsning er kommet usikkert ud af starthullerne.