Det er gratis at betale med MobilePay og kort: Men nu bør danskerne spidse ører

Dankortet trænger til akut førstehjælp, og så er fremtidens mobilbetalinger uden brug af betalingskort.

Det er meldingen fra Ulrik Nødgaard, der tog over som direktør i Nationalbanken i august sidste år.

I en ny analyse stiller Nationalbanken skarpt på det digitale betalingsmarked, der i dag omfatter alt fra Dankort, Visa og Mastercard til betaling via butikkers egne appløsninger, MobilePay og mobilbetalinger.

Ulrik Nødgaard slår fast, at Danmark – på den store klinge – har et velfungerende betalingsmarked.

Når det er sagt, er tiden imidlertid til forandringer, lyder det.

»Vi er nødt til at se betalingsmarkedet i kontekst af, at vi lever i en tid, hvor der er stor fokus på at være robust og hele tiden udnytte nye teknologiske muligheder,« siger Ulrik Nødgaard.

Med det som afsæt peger den tidligere frontfigur i Finans Danmark, der er talerør for banker og realkreditinstitutter, på, at straksbetalinger, hvor penge flyttes fra en konto til en anden udenom betalingskort og andre mellemled, er fremtiden.

»I dag er betalinger i fysiske butikker domineret af betalingskort. Her er vi optaget af, at straksbetalinger kommer til at fylde mere,« siger Ulrik Nødgaard.

I 2023 udgjorde straksbetalinger – f.eks. betaling med Mobilepay i butikker og mellem privatpersoner – 20 pct. af alle betalinger. Betalingskort stod for 67 pct.

I dag er MobilePay, som blev sendt på gaden i 2013, den førende udbyder af straksbetalinger i landets butikker.

Alligevel brager Apple Pay frem på betalingsscenen, fordi betaling med den såkaldte NFC-chip i iPhones er nem, hurtig og ligetil.

»Men nu har EU presset Apple til at åbne NFC-chippen for alle andre, og dermed står straksbetalinger med mobilen til at få et gennembrud,« mener Ulrik Nødgaard, som håber, at situationen vil åbne for et væld af nye betalingstilbud knyttet op på straksbetalinger.

Betalinger, hvor pengene flyder direkte fra en konto til en anden, gemmer nemlig på fordele for både samfundet, butikkerne og forbrugerne, lyder det.

»Straksbetalinger åbner for effektiviseringsgevinster, fordi der er færre mellemled (ingen betaling af kortgebyrer, red.). Samtidig kører straksbetalinger på helt andre digitale skinner, og det giver langt større robusthed,« siger Ulrik Nødgaard.

I dag betyder EU-regler, at det er gratis for private at betale med kort i fysiske butikker. Til gengæld er der ikke samme forbrugerbeskyttelse omkring straksbetalinger.

Så det her kan blive dyrt for forbrugerne?

»Dels har du et reguleret alternativ til straksbetalinger (kortbetalinger, red.), og dels vil færre mellemled alt andet lige gøre betalingsløsninger mere effektive og dermed billigere. Derfor handler det alene om, at der er flere aktører, som begynder at udbyde attraktive løsninger, så vil konkurrencen klare resten,« siger Ulrik Nødgaard.

Udover straksbetalinger viser den nye analyse, at det 42 år gamle Dankort er presset som aldrig før af især debetkort fra Visa og Mastercard.

I 2024 stod Dankort ifølge Nationalbanken for mindre end 40 pct. af det totale antal betalinger.

En af forklaringerne er, at Nordea og Danske Bank foreløbig er ene om at tilbyde Dankort-betalinger i Apple Pay, mens Google Pay fortsat ikke kan håndtere Dankort.

Samtidig har landets knap 60 banker og pengeinstitutter en åbenlys forkærlighed for at lange internationale betalingskort over disken, hvilket kan hænge sammen med muligheden for at gøre en bedre forretning.

De seneste fem år er antallet af internationale debetkort fra Visa og Mastercard i danske bukselommer vokset med knap 900.000, så bankerne i dag har udstyret danskerne med mere end 3,6 mio. debetkort.

Spørger man Ulrik Nødgaard, gør situationen, at der er brug for akut førstehjælp til Dankortet.

Konkret peger han på flere investeringer i nye løsninger og øget sikkerhed, samtidig med at investeringer i Dankortet fremover bør indgå i opgørelsen af betalinger for brug af Dankort, og så skal det være slut med Nets’ Dankort-monopol.

Nets, der i dag er en del af den italienske betalingskæmpe Nexi Group, ejer Dankortet, mens butikkernes betaling for Dankortet er politisk reguleret.

Det har skabt en situation, hvor der investeres alt for lidt i Dankortet, samtidig med at Dankortet mister konkurrencekraft, hvis Nationalbanken skal udlægge teksten.

»Løsningen er at lade andre selskaber komme til fadet. Der skal løsnes op for Nets’ dominans,« lyder det fra Ulrik Nødgaard.

Præcis hvordan det skal ske, og hvad det vil betyde for reguleringen og prissætningen, har han ikke noget bud på her og nu.

»Men vores forslag er ikke et opgør med prisreguleringen af Dankortet,« siger Ulrik Nødgaard, der ikke tøver med at sammenligne dagens Dankort-løsning med en »gammel, slidt Trabant«.

Øgede omkostninger til drift af Dankort og straksbetalinger. Kan det her blive dyrt for forbrugerne?

»Situationen for forbrugerne indgår selvfølgelig i vores overvejelser. Men det er klart, at vi befinder os i en tid, hvor vi generelt som samfund er nødt til at prioritere på rigtig mange områder. Det gælder også på betalingsmarkedet,« siger Ulrik Nødgaard.

Han skynder sig at tilføje, at en del af opdateringen af Dankortet også er at udbrede prisreguleringen – som i dag alene gælder i fysiske butikker – til internetbutikker.

»Det vil give forbrugerne en gevinst. Derfor er jeg fortrøstningsfuld omkring de samlede tiltag,« siger Ulrik Nødgaard.

Meldingen fra nationalbankdirektøren kommer på et tidspunkt, hvor betalingsmarkedet venter på et lovforslag, som vil bryde Nets historiske monopol på Dankortet.

Lovforslaget har netop været i høring. Næste skridt er, at erhvervsminister Morten Bødskov (S) fremsætter forslaget i Folketinget. Hvornår det sker er uvist.

Sidste år foretog danskerne mere end 2,7 mia. betalinger med betalingskort. Det svarer til, at hver eneste dansker foretog 461 betalinger i løbet af året – eller ni betalinger hver uge.