Fortsæt til indhold
Erhverv

Prishop på 900 pct. vækker forargelse: »Det er jo dig og mig, der skal betale«

Dina Raabjerg (K) er forarget over, at hun sammen med Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg er bedt om i al hast at nikke til et energiprojekt ramt af et prishop på 1,8 mia. kr.

Hastebehandling af en ekstraudgift på mere end 1,8 mia. kr. på et Energinet-projekt skaber netop nu røre på Christiansborg.

»Det er dråben, der får bægeret til at flyde over. I hvert fald for mig. Vi begyndte med 200 mio. kr., og nu er vi så endt på godt 2 mia. kr. Det er fuldstændig langt ude,« fastslår energi- og forsyningsordfører Dina Raabjerg (K).