For over 10 år siden blev han flov, da han så TV Avisen med sin datter: I dag er særligt én ting vigtigt for rådgivningsgigants topchef
Både diversitet og inklusion er moderne ledelsesbegreber, der kan bruges til at sælge en virksomhed udadtil. Men topchef i rådgivningsvirksomheden Cowi, Jens Højgaard Christoffersen, har erfaret, at det faktisk gør en reel forskel at tage hånd om de moderigtige begreber.
Diversitet kan være nøglen til et højere ambitionsniveau. Det er i hvert fald Jens Højgaard Christoffersens erfaring.
Han har siden 2022 været adm. direktør hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi, hvor han siden sin indtrædelse særligt har prioritet at skabe mere diversitet og inklusion i den traditionsrige virksomhed – to begreber, der i den grad er på mode på de højeste ledelsesgange i disse år. Men hvordan gør man så det, uden at det blot bliver tom snak? For topchefen startede det med en flov aften foran fjernsynet.