Kriseramte Coop Danmark: Brugsen vokser i en tid med hård dyst fra discount
Coop Danmark arbejder med en ny ledelse og ejerkonstellation for at vende år med store underskud i koncernen. I den forbindelse meldes, at en kæde med lokale, små supermarkeder går frem – også Irma-butikker, som nu hedder Brugsen.
Coop Danmarks nye ledelse og ejere har gennem det seneste halve år arbejdet intenst på at få en kriseplan for dagligvarekoncernen til at give resultat.
Det er en stor og svær øvelse i koncernen, der har været ramt af dyk, underskud og nedskæringer. Men alt tyder på, at i hvert fald en af Coops kæder har fået ny luft.
Blandt aktiviteterne er nemlig kæden…