Nye havmølleparker får staten som medejer – for skatteyderne er det langtfra gratis
Torsdag er der budfrist for første del af SVM-regeringens planer om nye kæmpeparker med havvindmøller. Som noget nyt skal staten eje 20 pct. af parkerne.
Seks kommende havmølleparker gemmer på en kæmpe regning til danskerne. Det viser et papir fra Finansministeriet.
Inden der overhovedet er opstillet en eneste havmølle, har Finansministeriet ekstraordinært bedt Folketingets finansudvalg om 1,9 mio. kr. til brug for etablering af et nyt statsligt selskab.
»Der stiftes et nyt statsligt aktieselskab, som skal varetage statens medejerskab af kommende havvindmølleparker,« fremgår det af et såkaldt aktstykke, som netop er blevet godkendt af finansudvalget.
Planerne om, at staten fremover skal eje 20 pct. af alle nye havmølleparker, stopper dog ikke ved en regning på 1,9 mio. kr.
De 1,9 mio. kr. fra statskassen dækker kun udgiften i 2024. Fremover ventes den årlige regning alene for driften af statens nye vindmølleselskab i værste fald at løbe op i godt 36 mio. kr.
»Disse udgifter afspejler forventede udgifter til bestyrelsesvederlag, lønninger til direktion, ansatte, etablering af driftsorganisation, rådgivere samt øvrige driftsudgifter, herunder lejeaftaler til lokaler mv.,« skriver Finansministeriet i aktstykket.
Her understreges det også, at eftersom de seks havmølleparker først ventes at stå klar i 2030, forventes der »ikke i udgangspunktet indtægter fra det statslige medejerskab af havvindmølleparkerne før 2030«.
Det betyder, at skatteyderne kan se frem til en samlet udskrivning på op mod 219 mio. kr., inden havmølleparkerne ventes at stå færdige.
Blankocheck
Inden det kommer dertil, vil partierne bag de grønne havmølleplaner have behandlet nye milliardbevillinger til de politiske havmølleplaner.
Ejerandelen på 20 pct. af de planlagte seks havmølleparker kræver nemlig, at skatteyderne via statskassen poster penge i de nye havmølleparker. Præcis hvor mange penge er dog uvist, så længe det ikke er afgjort, hvem der skal opføre parkerne og til hvilken pris.
Eller som udstedelsen af den statslige blankocheck forklares af Finansministeriet i det vedtagne aktstykke:
»Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre det samlede kapitalindskud til brug for den efterfølgende erhvervelse af en ejerandel på 20 pct. i projektselskaberne fra den private part, der vil vinde udbuddet af de konkrete havvindmølleparker.«
Da den tyske energikæmpe RWE i 2021 vandt udbuddet af havmølleparken Thor, der etableres i Nordsøen ud for Thorsminde, blev den samlede investering for den 1 GW store havmøllepark oplyst til ca. 15,5 mia. kr.
Overføres udgiften direkte på de kommende 6 GW-havmølleparker, vil det betyde, at det nye statslige vindmølleselskab står over for en samlet investering på 18-19 mia. kr. for en ejerandel på 20 pct.
I skrivende stund kender ingen dog kravet til statens fremtidige udgift for medejerskabet af de kommende havmølleparker.
Finansministeriet understreger imidlertid i aktstykket, at penge brugt på en fremtidig ejerandel indskydes i de enkelte projekter som egenkapital. Derfor vurderes udgiften at have karakter af en finansiel transaktion, som »ikke forventes at påvirke den offentlige saldo«, lyder det.
Det betyder på godt dansk, at eftersom skatteyderne får reelle værdier for pengene, finder Finansministeriet ikke, at der er tale om en udgift eller et tab, men alene en investering.
Er der bydere?
I energikredse er det helt store spørgsmål her og nu imidlertid, om der overhovedet er bydere på de kommende havmølleparker.
Tvivlen forklares bl.a. med, at stramme udbudsregler kombineret med stigende renter, stigende anlægsudgifter og usikkerhed omkring et statsligt medejerskab gør, at havmølleparkerne langtfra fremstår som regulære guldæg, der bare venter på at blive samlet op.
Torsdag er der frist for bud på de første tre parker, som skal opføres i Nordsøen, mens budfristen for de sidste tre parker i Kattegat og Østersøen er april næste år.
Forud for budfristen har LA-finansordfører Ole Birk Olesen spurgt finansminister Nicolai Wammen (S) om risikoen for, at der ingen bud kommer overhovedet.
»Af hensyn til de igangværende statslige udbud og statens relaterede økonomiske interesser, finder jeg det på nuværende tidspunkt mest rigtigt ikke at udtale mig om mulige udfald af igangværende udbud,« siger Nicolai Wammen i et svar til Ole Birk Olesen og Folketingets finansudvalg.
Aftalen om udbuddet af de kommende havmølleparker og det statslige medejerskab af parkerne blev indgået af et bredt politisk flertal i maj 2023.