En ny udvikling i dansk landbrug sætter »mange års miljøindsats« i fare. Og danskerne selv er delvist skyld i det
Det er blevet for dyrt at putte økologi i indkøbskurven, og derfor er antallet af økologiske landbrug for andet år i træk på tilbagetog. Det vækker bekymring i Økologisk Landsforening, der ønsker handling fra politisk hold – ellers bliver naturen den store taber, lyder advarslen.
Der er så skønt på landet – især når kornet bølger gyldent og modent på markerne, og luften summer af liv.
Men over de seneste to år er sandsynligheden for, at marken, du beundrer, er sprøjtet med pesticider og ukrudtsmidler, og at insekterne er sværere at få øje på, fordi deres naturlige levesteder forsvinder, steget.
Med andre ord, dansk økologi er på tilbagetog. Ligesom i 2023 er både arealet, det vil sige det samlede antal hektar udlagt til økologisk landbrug, samt antallet af økologiske bedrifter skrumpet i 2024. Det viser Økologistatistikken fra Landbrugsstyrelsen.
Mere præcist er det økologiske areal faldet fra 11,7 pct. til 11,4 pct. af det samlede produktionsareal i Danmark, og det til trods for regeringens ambitioner om at fordoble økologien herhjemme – og måske mange danskeres ønske om købe mere økologisk. I hvert fald viser en analyse fra Norstat, at 45 pct., af de adspurgte forventer at fylde mere økologi i køleskabet i fremtiden, end de gør i dag.
Så hvorfor denne tilbagegang, når langt de fleste danskere tilsyneladende ønsker det modsatte? På Aarhus Universitet sidder en mand, der har forsket i landbruget i årevis – og han har et ganske klart svar.