Fortsæt til indhold
Erhverv

21-årige Alma Bomann sparer op til at blive mor

Hun har brugt hele sin opsparing på sit svendegilde i forældrenes baghave. Nu drømmer tjener Alma Bomann om hus, bil og børn, men bekymrer sig om at få råd.

21-årige Alma Bomann blev udlært som tjener i foråret, og nu står hun ved indgangen til voksenlivet og alt det, hun drømmer om.

Hun begynder også at kunne ane, hvad alting koster, hvor langt pengene rækker, og at det måske kan have betydning for det, hun allerhelst vil: stifte familie med sin kæreste og blive mor.

»Det er stressende at vide, at man gerne vil have børn, og tænke: Gad vide, om man egentlig har råd til det?«, siger hun.

I modsætning til flere af sine venner har hun ingen børneopsparing, og hun vil også gerne spare op til både kørekort, hus og bil. Er der børn, skal der også være penge til bleer, institution og mad, og i medierne kan hun læse om, hvor presset det kan være også på to fuldtidslønninger.

Det kan føles overvældende.

I forhold til andre 21-årige har hun dog ét forspring.