To år efter nye regler og øremærkning: Mange får ikke løn under barsel

Da Hannah for godt et år siden fik nyt job, tænkte hun ikke på at forhandle barsel.

De talte om pension og alle mulige andre vilkår til ansættelsessamtalen. Men mest af alt var hun optaget af at lande jobbet.

»Jeg havde mest lyst til at tale om den værdi, jeg kunne skabe for virksomheden. Og jeg var nok lidt nervøs for, hvilket indtryk det ville efterlade, hvis jeg begyndte at tale om barsel,« siger Hannah, der er akademikeruddannet fra CBS og i begyndelsen af 30’erne.

Hun havde ikke planer om at blive gravid på den korte bane. Og, tænkte hun, de venner, hun havde fra studiet, lod til at have gode barselsforhold.

Men da hun for et par måneder siden fandt ud af, at hun og kæresten ventede barn, fik hun et chok. Hendes arbejdsplads – en mindre softwarevirksomhed – tilbyder kun løn som beskrevet under funktionærloven.

Det vil sige halv løn fire uger før fødslen og halv løn 14 uger efter.

»Det er en ret konservativ virksomhed, og der er ikke praksis for bedre vilkår end dem, man får i funktionærloven. Så jeg gør mig ikke de store forhåbninger om at kunne forhandle mig til noget bedre nu,« siger Hannah.

Hannah er ikke hendes rigtige navn. Hun ønsker at være anonym for ikke at risikere sit job, som hun ellers er glad for, inden hun skal på barsel til oktober. Finans kender Hannahs rigtige identitet og arbejdsplads.

Hendes eksempel står ikke alene.

2. august er det to år siden, at der blev indført nye barselsregler, der blandt andet øremærkede flere ugers orlov til nye fædre. Begge parter har ret til hver 11 ugers barsel, som ikke kan overdrages til den anden.

Men en ny medlemsundersøgelse fra Djøf viser, at mange ligesom Hannah fortsat ikke kan få fuld løn i de uger, de har ret til at holde barsel.

Mange er ansat på funktionærlovens vilkår, som bl.a. betyder, at kvinden kun har ret til fravær med halv løn i en periode, og at mænd og medforældre ingen lønret har under barsel.

»Dermed er en stor gruppe lønmodtagere betydeligt dårligere stillet, når det gælder løn under barsel. Funktionærlovens minimumsrettigheder er helt utidssvarende og modsvarer ikke begge forældres ønsker om at kunne holde orlov med børn,« siger formand for Djøf Sara Vergo.

Andelen af djøf’ere, der svarer, at de er ansat med samme rettigheder til løn under barsel, er uændret, sammenlignet med tiden før man indførte øremærket barsel til fædre og medmødre.

Undersøgelsen fra Djøf er blandt privatansatte, som har været på barsel inden for de foregående to år.

Den viser, at 67 pct. mænd og 76 pct. kvinder har en ansættelsesaftale, der giver dem bedre rettigheder end dem, der er gældende i funktionærloven.

For begge parters vedkommende er det på helt samme niveau som i 2021.

»At ændre funktionærloven er endnu mere aktuelt end nogensinde. Altså den er fra 1938, og hverken fædre eller medforældre er nævnt. Lovens minimumsrettigheder passer meget dårligt til et arbejdsmarked, hvor barselsvilkår flere steder er et væsentligt konkurrenceparameter,« siger Sara Vergo.

Ifølge Djøf er omkring 10 pct. af privatansatte akademikere omfattet af en overenskomst. Resten er ansat i henhold til funktionærloven eller under forhold aftalt ud fra virksomhedernes personalepolitik.

»Hannahs tilfælde illustrerer jo med al tydelighed, hvor sårbar man er, når man står med det her alene. Når du står alene og ovenikøbet er gravid, så står man jo i en virkelig dårlig forhandlingsposition,« siger Sara Vergo.

Alle virksomheder skal være medlem af en barselsfond, som de betaler ind til løbende og kan få refusion fra, når en medarbejder er på barsel.

Men mange arbejdsgivere bruger ikke eller er ikke klar over, hvordan fondene fungerer.

I Hannahs virksomhed har hun selv gjort sin chef opmærksom på, at muligheden for at søge refusion findes.

»I virkeligheden kan virksomheden jo selv bestemme, hvad den vil gøre med de penge, den får i refusion. Det stiller jo mig i en lidt mærkelig situation, hvor jeg, samtidig med at jeg er på vej til at være væk i en periode, også skal bevise, at jeg har en værdi for virksomheden,« siger Hannah.

Flere af hendes venner og hendes kæreste arbejder i større virksomheder, hvor der er bedre vilkår, herunder fuld løn under barsel.

»Vi overvejer, om min kæreste skal tage hovedparten af barslen. Men jeg synes, det er svært. Jeg har ikke prøvet at få et barn før. Og hvad nu, hvis det ikke kan lade sig gøre, at jeg vender tilbage på arbejde efter 14 uger?«