Fortsæt til indhold
Erhverv

Energinet får kritik for gode barselsvilkår: »Stjæler medarbejdere fra landets små og mellemstore virksomheder«

Erhvervsorganisationen SMVdanmark kritiserer Energinet for at tilbyde sine ansatte en alt for favorabel barselsordning og kalder den uretfærdig. Kritikken preller af på både Energinet og fagforbund.

Det er unfair og urimeligt.

Sådan lyder dommen fra erhvervsorganisationen SMVdanmark, hvor man nu kritiserer den statsejede forsyningsvirksomhed Energinet for at spille mindre og mellemstore virksomheder af banen med barselsvilkår, de ikke kan hamle op med.

»Vi har intet problem med, at der er fornuftige barselsvilkår. Dét, vi har et problem med, er, hvis offentlige virksomheder med hele det store offentlige økonomiske apparat på unfair vis udkonkurrerer private virksomheder,« siger Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark, der repræsenterer ca. 18.000 små og mellemstore virksomheder.

I Energinet har ansatte oven i 24 ugers barsel med løn mulighed for en 32 timers arbejdsuge med fuld løn, i 26 uger efter at man er vendt tilbage på job som nybagt forælder.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Finans.
Artiklens emner
IDA