Carlsbergs topchef: De nye generationer »søger hele tiden en anerkendelse«

Hjemme hos Jacob Aarup-Andersen og familien er der regler for skærmtid.

Nogle gange lidt for skrappe regler, hvis du spørger sønnerne på 12, 15 og 17 år.

»Det er noget, vi går op i, og vi sætter nogle begrænsninger. Vores børn må f.eks. ikke være på Tiktok,« siger Jacob Aarup-Andersen.

De har fået lov til at være på andre sociale medier, efterhånden som de har levet op til aldersbegrænsningen på 13 år, tilføjer han.

For det er hans egen og hustruens erkendelse, at skærme og SoMe er en del af det at være ung i dag.

»Men vi taler meget om, hvad de ser, og hvad de oplever på de skærme,« siger Jacob Aarup-Andersen.

»Jeg vil ikke fratage dem de digitale muligheder, der findes, men især i de perioder, hvor der er ting, der fylder meget i et mediebillede – som nu konflikten i Gaza – er vi meget opmærksomme på, at vi som familie taler om det over aftensmaden, fordi vi ved, at de vil se ting, vi ikke kan styre.«

Jacob Aarup-Andersen er som adm. direktør i Carlsberg en af de topchefer i landet, der ikke kræver ret megen introduktion. Sådan er det, når man står i spidsen for et nationalklenodie – og i øvrigt i foråret medvirkede i en populær dokumentarserie på DR.

Men han er også far.

Og indimellem mødes de to roller mere åbenlyst end andre.

I hvert fald er det svært at komme uden om Jacob Aarup-Andersens egne sønner, når vi taler om den nye generation på arbejdsmarkedet.

Selv om sønnerne knap nok er dér endnu, er de for Carlsberg-chefen et vindue ind til en verden, som de nyeste på jobmarkedet også er født ud af.

En generation, han kan se åbenlyse fordele i, når det handler om digital viden og adfærd. Men også en generation, der ifølge topchefen åbenlyst er udfordret af at være vokset op i en verden af skærme og sociale medier.

»Jeg kan ikke undgå at pege på, at de nye generationer på arbejdsmarkedet er influeret af, at de kommer ud af en always on digital ungdom, som konstant er på sociale medier. Det gør, at de er utroligt competitive (konkurrerende, red.), men også hele tiden søger en anerkendelse,« siger han.

En af hans vigtigste roller som adm. direktør er ifølge Jacob Aarup-Andersen at sørge for, at Carlsberg er en attraktiv arbejdsplads, som formår at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere. Som de fleste ledere af store danske virksomheder er han faktisk afhængig af det.

Derfor er han heller ikke som udgangspunkt meget for at skyde den nye generation på arbejdsmarkedet en hel masse negativt i skoene.

»Jeg synes, at den generation bliver talt lidt for hårdt ned. Jeg kommer ikke til at være en af de CEO’s, der sidder og brokker sig over ”den nye, forkælede generation, der stiller for mange krav”,« siger han.

»Jeg oplever en utrolig spændende generation, der bringer sindssygt meget energi og passion ind i rummet, som er nysgerrige og udfordrer og er digitalt indfødte på et niveau, som vi slet ikke forstår.«

Men der er noget med tålmodigheden. Noget med en manglende forståelse for at skulle bygge erfaringer op.

»Jeg ser en generation af unge med et behov for at have konstant og visuel udvikling i deres karriere. Hvor man nogle gange måske glemmer at skabe noget robusthed og noget fundament, før man kan gå videre med det næste i sin karriere,« siger han.

Når han selv kigger på ledere, som han potentielt skal bringe videre i systemet, sætter Jacob Aarup-Andersen pris på, at de har nogle ar, fortæller han.

» At de har oplevet, at noget ikke er lykkedes, og har været del af svære problemstillinger.«

Foruden at have bemærket en utålmodighed er Carlsberg-chefen heller ikke blind for, at Generation Z, altså generationen født mellem 1997 og 2015, som gør deres indtog på arbejdsmarkedet i disse år, er udfordret.

Undersøgelser fra blandt andet Vive viser en vækst blandt unge – især piger – der oplyser, at de mistrives.

Flere føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred eller oplyser, at de har haft en psykisk lidelse.

Samtidig har vi noget, der ligner en epidemi af stress, som bekymrer, når man skal lede en af landets største virksomheder.

For hvordan håndterer man, at medarbejderne – særligt de unge – tilsyneladende døjer mere end nogensinde med både psykiske diagnoser og mistrivsel?

»Man skal anerkende den kontekst, den generation er vokset op under. De vokser op i et ekstremt konkurrencepræget miljø, hvor der er nogle urealistiske idealer. På den måde er de blevet udsat tidligere end andre generationer for et pres for at præstere,« mener Jacob Aarup-Andersen.

De unge af i dag er samtidig bogstaveligt talt født ind i en verden, der hele tiden bliver mere kompleks, mener topchefen. Se bare, hvad der sker geopolitisk eller inden for kunstig intelligens.

Derfor er det ifølge Jacob Aarup-Andersen vigtigt som arbejdsplads at have nogle rammer, der kan skabe de bedste muligheder for at undgå mistrivsel.

Det handler blandt andet om både sikkerhed og fleksibilitet, og at medarbejdere føler sig psykologisk trygge i, at de kan gå på arbejde, som de er.

»Vi er en organisation, der vil levere resultater, men vores ambitioner er drevet af en adfærd, som skal være inkluderende, medfølende, ladet med positiv energi. Og det er en rejse, vi er på i Carlsberg, som vi har arbejdet rigtig hårdt på det sidste års tid,« siger Jacob Aarup-Andersen.

Det kan godt lyde lidt fluffy. Hvad er et eksempel på inkluderende, medfølende ledelse?

»Det er, når du i svære situationer grundlæggende sætter dig ind i dine kollegaers motivation for, hvorfor de opfører sig, som de gør, ikke har leveret det, du har regnet med, eller har problemer med at være en del af teamet. Du sætter dig ind i den personlige situation, der ligger bag.«

Den type ledelse har altid været relevant, tilføjer Jacob Aarup-Andersen, men den er blevet det i endnu højere grad med de nye generationer på arbejdsmarkedet.

»Der er rigtig mange linjer, der er blevet udvasket mellem det private menneske og det menneske, man er på arbejdspladsen, fordi det er blevet mere okay at være sig selv. At være mere autentisk.«

For Jacob Aarup-Andersen har særligt én hændelse sat hans tanker om ledelse og det at være en god leder i perspektiv.

Da han i en alder af 29 år faldt om med et hjertetilfælde, der kunne have kostet ham livet, var det definerende, fortæller han.

På det tidspunkt arbejdede han 100 timer om ugen og var del af Londons pulserende finansverden.

»Det var både fysisk og mentalt et wakeupcall. Og det gjorde mig meget mere skarp på, hvad det er, jeg vil med livet og dermed også med arbejdslivet,« siger Jacob Aarup-Andersen.

»Det var en påmindelse om, at vores tid er begrænset tid på den her jord. Og jeg tror ikke, jeg på samme måde havde siddet i dag og snakket om værdier, medfølelse, positiv energi og ambition, hvis jeg ikke havde været igennem det, jeg var igennem.«

Han kalder sig selv »kynisk opmærksom på«, at han ikke bruger tid på mennesker og situationer, der bringer negativitet til bordet. Og at han ikke selv bidrager negativt til en samtale eller arbejdsrelation.

»Jeg er blevet meget skarpere på, hvilken indflydelse jeg har på andre mennesker. Og du kan spørge alle, der har arbejdet med mig, siden jeg blev leder, og jeg tror ikke, at der er nogen, der nogensinde har prøvet at blive råbt ad. Jeg tror aldrig nogensinde, at jeg har været et godt gammeldags dumt svin over for nogen.«

Når han ikke er tilfreds med det, der er blevet leveret i en arbejdssammenhæng, går han op i at aflevere det budskab med respekt, forklarer han.

»Når alt kommer til alt, så er det bare et arbejde.«