Negativ overraskelse: Højere end ventet inflation i euroland

Friske tal fra det europæiske statistikbureau Eurostat viser, at inflationen i euroområdet accelererede i maj - og det kan få konsekvenser for udsigten til rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB).

Helt konkret lød inflationen i maj på 2,6 pct. - en stigning i forhold til april, hvor den var 2,4 pct.

Før offentliggørelsen af de nye inflationstal estimerede analytikerne, at inflationen ville lande på 2,5 pct. i målt på årsbasis. Derfor er der tale om en negativ overraskelse, hvis man satser på betydelige rentefald.

»Vi er langt væk fra de enorme prisstigninger fra 2022 og 2023, men det ændrer ikke grundlæggende ved at inflationen er for høj,« fastslår Kristian Skriver, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

Kerneinflationen, hvor udviklingen i energi- og fødevarepriserne ikke er med i beregningen, lød på 2,9 pct. Her var konsensusestimatet 2,7 pct.

Tjenesteinflationen, som især lønvæksten har indflydelse på, er ifølge Kristian Skriver udslagsgivende i de nye inflationstal, da den var 4,1 pct. i maj, hvilket er en væsentlig stigning fra april, hvor den var 3,7 pct.

»Det er en påmindelse om at det er svært at få inflationen det sidste stykke vej tilbage på målsætningen på 2 pct.«

Graden er inflationen i euroområdet er afgørende for ECB, som de seneste år har haft travlt med at hæve sin toneangivende rente for at få kontrol over de kraftigt stigende priser i de 20 lande med euroen som møntfod.

Målet er en inflation på 2 pct. - og eftersom den er kravlet stille og roligt ned ad stigen de seneste måneder, har markederne sat næsen op efter en rentenedsættelse i forbindelse med ECB’s næste rentemøde den 6. juni.

Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg i Sterna Capital Partners, vurderer, at de nye inflationstal ikke ændre på udsigten til rentenedsættelser fra ECB-chef Christine Lagarde.

»Centralbankdirektør Lagarde & co. har været meget klare i mælet, at de vil nedsætte de pengepolitiske renter med 0,25 procentpoint i forbindelse med mødet, hvilket da også er fuldt indpriset allerede. Dagens inflationstal ændrer ikke på den beslutning,« påpeger han.

Spørgsmålet er i stedet, hvor meget ECB vil sige om deres pengepolitiske strategi for resten af 2024 og 2025, lyder det.

»Baseret på inflationstallene giver det mening for ECB at have en forsigtig tilgang til at lempe pengepolitikken, og derfor forventer jeg ikke, at en rentenedsættelse i næste uge er startskuddet på en markant lempelse af pengepolitikken,« skriver Mikael Olai Milhøj.

Lige nu regner investorerne med, at ECB vil sænke sin rente to gange i 2024, hvilket er langt mindre end i starten af året, hvor de spåede om seks rentenedsættelser. ECB’s ledende rente er på 4 pct. i dag.

Cheføkonom i Sydbank, Søren Kristensen, mener, at inflationsstigningen er med til at stille spørgsmål ved, om den europæiske økonomi har behov for mere end en rentenedsættelse, som der ser ud nu.

»Vi er spændte på, hvordan ECB i næste uge vil forholde sig til nøgletallene og lige nu ligner det altså i stigende grad færre og ikke flere rentenedsættelser fra ECB’s side,« betoner han.

Fredagens inflationstal kommer kort tid efter, at nye tal for arbejdsmarkedet i euroområdet viste den laveste ledighed målt siden 1999, hvilket også skabte usikkerhed om udsigten til rentenedsættelser fra ECB.

Herhjemme har ECB’s rente også en stor indflydelse - især for de danske boligejere med variable lån, som er følsomme over for ændringer i den ledende rente. Hvis centralbanken ikke sænker sin rente, vil de sandsynligvis ikke få lige så meget luft i budgettet som ventet.

»Havde man håbet på et mærkbart rentefald, så taler dagens inflationstal imod. Boligrenterne er steget væsentligt gennem de seneste år, hvor de fleste boligejere med variabel rente havde en rente i negativ for to år siden, så lyder renten tæt på 4 pct. i dag,« konstaterer Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.