De rigeste danskeres indkomst accelererer kraftigt
Ny analyse viser, at de bedst indtjenende mænds disponible indkomst løber fra både mænd og kvinder.
De rigeste mænd og kvinder har taget langt den største del af stigningen i danskernes disponible indkomst efter skat siden 1987. De får ca. 140 pct. mere ud om året, mens alle mænds indkomst er steget 69 pct. og alle kvinders 82 pct. i perioden.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.
Top 1 pct. blandt mændene sidder nu på knap 10 pct. af mænds samlede disponible indkomster herhjemme. De absolut bedst indtjenende kvinder modtager 5,5 pct. af kvinders samlede disponible indkomst.
»Det er tydeligt, at uligheden vokser i Danmark. Og forskellene mellem top og bund stiger meget hurtigt,« siger Emilie Damm Klarskov, analysechef for AE.
En anden indkomstanalyse fra AE viser, at den disponible indkomst korrigeret for inflation er vokset 14,8 pct. på landsplan siden 2020, men langt mere i de kommuner, hvor indtægten i forvejen var høj. Gentofte Kommune topper med en stigning på 31,4 pct.
»Myten om, at alle har lige muligheder, er ellers en vigtig del af velfærdssamfundets sammenhængskraft. Men sandheden er, at vi er ved at blive meget koncentrerede. De rigeste og fattigste bor ikke længere i de samme kommuner og møder ikke hinanden i folkeskolen,« siger hun.
De senere år er lønningerne i toppen steget meget. I 2023 steg Novo Nordisk-topchefen Lars Fruergaard Jørgensens lønpakke eksempelvis med 13,5 pct. til 68,2 mio. kr. i årsløn før skat. I top blandt C25-virksomhederne var DSV’s Jens Bjørn Andersen, hvis lønpakke inkl. aftrædelsesbonus nåede 95,2 mio. kr.
Samtidig har der kunne hentes rigtig pæne afkast på aktiemarkedet, og boligpriserne er steget kraftigt omkring de store byer. Alt sammen er med til at bringe den disponible indkomst i vejret.
Christoph Houman Ellersgaard er lektor på CBS, hvor han forsker i eliten. Han konstaterer, at analysen slår fast, at det ikke bare er et spørgsmål om, at de 20-30 pct. rigeste er blevet lidt rigere, og de 20-30 pct. fattigste halter lidt bagefter.
»Toppen trækker fra de almindelige danskere. Du har en gruppe virksomhedsejere og vellønnede lønmodtagere, der sætter sig på en større og større del af danskernes samlede indtægt,« siger Christoph Houman Ellersgaard.
Det er ikke bare en dansk tendens. Under globaliseringen er uligheden vokset i mange vestlige lande.
»Du bliver ikke fattigere, fordi de rigeste får mere. Men hvis gevinsterne fra gode økonomiske tider primært tilfalder en lille gruppe inden for deres egen osteklokke, får vi som samfund ikke den samme glæde af, at det går godt økonomisk,« siger Christoph Houman Ellersgaard.
Analysechef i den liberale tænketank Cepos Otto Brøns-Petersen finder derimod intet alarmerende i tallene.
»Uligheden var på sit laveste niveau omkring 1987, men vores økonomi var også virkelig dårlig. Siden har de fleste statsministre lavet reformer, der samlet set har forbedret dansk økonomi, så vi nu er et rigt land. Men samtidig er uligheden øget lidt. Deler man befolkningen op i 10 indkomstdeciler, er alle deciler steget i disponibel indkomst,« siger Otto Brøns-Petersen.
Han henviser til en analyse fra den amerikanske nobelprismodtager William Nordhaus, der har opgjort, at selv de største techmilliardærer kun beholder 2 pct. af den velstandsgevinst, deres innovation har betydet. Resten går videre til den øvrige befolkning i form af bedre kvalitet, lavere priser etc.