Da han som 15-årig fik en børneopsparing af sine bedsteforældre, begyndte han at investere
Portræt: Thomas Bowers, der analyserer medicinalbranchen, arbejder både dag og nat og tager også telefonen, når den ringer i ferien. Men undervejs i løbet af en dag skal der være tid til familien.
Thomas Bowers’ kalender er tætpakket mandag til fredag, og både weekender og hverdagsaftener bliver ofte brugt foran skærmen på hjemmekontoret i kælderen, når børnene er lagt i seng.
Når han endelig tager en tiltrængt ferie, sker det ofte, at telefonen pludselig begynder at bimle og bamle, fordi et selskab nedjusterer eller kommer med ny afgørende forsøgsdata.