For 15 år siden kollapsede Lehman Brothers: Står vi over for en ny krise?
Fredag er det årsdagen for, at den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers kollapsede og blev katalysator for finanskrisen. 15 år senere er spørgsmålet, om vi står over for en ny krise?
Henrik Olejasz Larsen erindrer de berømte tv-billeder klart. Hundredvis af Lehman Brothers-ansatte, der vandrer ud af bankens kontor i New York med deres ejendele i papkasser.
Finanskrisen væltede Lehman Brothers, som var USA’s fjerdestørste bank, den 15. september 2008. Kollapset blev ikonisk og en afgørende kilde til det kaos, som verdensøkonomien…