Blev topchef i dødsdømt bank: Jan Ulsø Madsen bragte Vestjysk Bank tilbage til livet
Efter 10 års ansættelse stopper Jan Ulsø Madsen i Vestjysk Bank næste år. Under hans ledelse er banken blevet trukket væk fra afgrundens rand og forventer i år at nå et milliardoverskud.
Det lignede højt spil med hans karriere, da Jan Ulsø Madsen i begyndelsen af 2015 overtog jobbet som topchef i Vestjysk Bank.
Banken var på fallittens rand, og flere i omgangskredsen kunne ikke forstå, at han opgav et godt job som landechef i Banknordik for at skifte til en rygende ruin.
Året forinden kaldte bankeksperten Lars Krull fra Aalborg Universitet…