Kriser og covid-19 får Lego Fonden til at skrue op for uddelingerne
Lego Fonden markerer med en historisk stor donation til Unicef på 450 mio. kr., at fonden deler flere og flere penge ud – og nødhjælp fylder meget i øjeblikket. Det samme kommer de negative konsekvenser af klimaforandringerne til at gøre, siger den nye fondsdirektør.
Millionerne vælter ud af de store danske fonde, fordi covid-19-pandemien bringer millioner af mennesker ud i dyb krise.
Derfor er det i en kaotisk tid, at landets tredjestørste private fond målt på donationer, Lego Fonden, får ny chef.
»Der er slet ingen tvivl om, at vi kommer til at give betydeligt flere penge pga. covid-19,« siger Anne-Birgitte Albrectsen.