Fortsæt til indhold
Erhverv

Store mængder vand vil holde ingeniører beskæftiget de næste 100 år

Vand ovenfra, nedenfra og fra siden giver masser af arbejde til ingeniører over hele Danmark i de næste årtier. Spørgsmålet er, om kommunerne sætter penge nok af på budgetterne, så garderinger mod stormfloder, skybrud og stigende vandmasser kommer milliardstore regninger fra skader i forkøbet.

Martin Burlund

I Danmark har vi bygget vores største byer tæt på vandet, da havene har været kilde til vækst og handel. Men i fremtiden bliver denne historiske kilde til vækst en stor udgiftspost for de kommuner, som har byer ud til vandet.

Det er fremtidens stormfloder, som ifølge konsulentfirmaet Cowi vil hærge kysterne og sende milliardregninger til kommunerne.