Sådan blev Europa svindlet for 410 mia. kr.
Det store skatterøveri er en rystende journalistisk beretning om, hvordan det lykkedes skruppelløse finanssvindlere i jakkesæt at lænse Europas statskasser for angiveligt 410 milliarder kroner. En medarbejder i SKAT blev formentlig lokket med øl.
Plyndringskapitalisme er et nyt begreb for den ufattelig grådighed, som internationale finansfolk i samarbejde med banker og advokater har lagt for dagen, da de stjal enorme summer fra europæiske statskasser ved hjælp af en snedigt udtænkt svindel med udbytteskat.
Niels Fastrup og Thomas G. Svaneborg er to undersøgende journalister, som i årevis har…