Årets ejerleder på Sjælland har tocifret millionoverskud: » Der er jo ikke nogen butikshylder, der står tomme og venter på, at vi kommer«
Martin Pihl er ejerleder af legetøjsfabrikken Plus-Plus, der nærmest har haft en årlig tendens til at slå dens egen regnskabsrekord. Ejerlederen selv er dog ydmyg overfor sin rolle i succesen. »Her er vi ét hold,« fortæller han.
»Velkommen til! Folk kalder det julemandens værksted!« byder Martin Pihl velkommen i legetøjsfabrikken med en fremrakt hånd.
Plus-Plus ligger en smule udenfor Holbæk. Indenfor i fabrikken ligner det mest af alt en børnehave, som børnene har forladt i en rivende fart, og efterladt oprydningen til nogle stakkels pædagoger.
Der er legetøj over alt. De hårde…