Vil du opgive Facebook for 321 kr. om måneden?

Hvad skulle vi have i kompensation for at opgive Facebook i en måned?

Er det sværest at undvære tv, Skype eller den årlige flyrejse?

Det er nogle af de spørgsmål, professor Erik Brynjolfson fra MIT Massachusetts Institute of Technology (MIT), pusler med sammen med sit team på en af den digitale tidsalders førende business schools.

For at svare på det første spørgsmål: Hvis man er amerikaner, er man parat til at opgive Facebook i en måned, hvis en rundhåndet sjæl betaler 48 dollars. Hverken mere eller mindre. Det er 321 kr., og man kan umiddelbart synes, at det var mange penge for at sige farvel til et knap så livsnødvendigt socialt netværk i en måned.

Men det er netop pointen.

Facebook har - ligesom så meget andet, der hvirvler rundt i cyberspace - en betydelig værdi for os alle sammen. Der skabes enorme værdier på internettet. Men bortset fra de astronomiske aktiekurser på selskaber, som giver lige så astronomiske underskud eller overskud, figurerer de ikke i den eksisterende økonomiske terminologi.

Når man måler bruttonationalproduktet, er man ude af stand til at indkalkulere de værdier, der skabes i det digitale univers. De der skabes af bits og ikke af atomer. Forenklet sagt skyldes det, at der ikke sker nogen målelig værdiskabelse, og at det netop er, hvad der registreres i bruttonationalproduktet.

Bruttonationalproduktet er en firkantet størrelse, men en som alle er nogenlunde tilfredse med. Det afspejler en nations vækst, produktion og værdiskabelse. Det har sine svage sider. En hel del. En af dem har økonomerne forsøgt at kompensere for ved at bruge et indeks, der også tager hensyn til, hvad vi egentlig får for pengene sammenlignet med alle andre.

Det kaldes købekraftsparitet.

Bruger man den målestok, ser verden en anelse anderledes ud. F.eks. er USA verdens suverænt største økonomi målt på bruttonationalproduktet med Kina som nummer to og Japan på tredjepladsen. Bruges købekraftsparitet kommer Kina ind på en sikker førsteplads foran USA, og Indien overhaler Japan på tredjepladsen.

Men udfordringen med den digitale internetøkonomi er, at den ikke afspejles nogen steder.

Den har tre karakteristika, som ikke eksisterer, når man måler produktionen af stålplader, ris eller bacon. Som Brynjolfsson forklarer, så er den er »gratis, perfekt og øjeblikkelig«. Produkterne koster ingenting.

Vi betaler ikke for at gå på Wikipedia eller se kattevideoer på Youtube i kontortiden. Produktet findes kun i den ene perfekte udgave, som kan kopieres i milliarder af eksemplarer uden omkostninger. Og her og nu kan produkterne distribueres ud i alle afkroge af verden på brøkdele af sekunder.

En enorm værdiskabelse, som bare ikke registreres nogen steder.

Derfor arbejder den amerikanske professor med islandske rødder og født i Roskilde på at udvikle et system, som kan afspejle den værdiskabelse, der sker for os alle sammen. Han kalder det et bruttonationalprodukt B (på engelsk GDP-B).

Hans team har samlet statistik i årevis og analyseret millioner af tal. Ud fra dem kan man komponere den værdi, de luftige internetværdier repræsenterer for den enkelte og samfundet.

Hvis ikke man kan måle det, har man ingen mulighed for at foretage de samfundsmæssige, politiske og strategiske valg, der gør livet bedre eller mindre besværligt for os alle sammen.

Foreløbig har Brynjolfssons team kun beskæftiget sig med USA og amerikanernes forhold til deres værdier, digitale eller jordiske. Men turen kommer snart til resten af verden.

Og hvad er så det mest dyrebare for os mennesker, hvis vi har et amerikansk pas? Tro det eller ej: Det er adgang til et toilet i hjemmet. Det kommer foran ubehagelige, men håndterbare livsændringer som at få 20.000 dollars, 10.000 dollars og 5.000 dollars mindre i lønningsposen om året. På femtepladsen og sjettepladsen følger ingen adgang til henholdsvis internet og en computer i et år. Inden vi igen vender tilbage til færre kontanter i form af 1.000 dollars mindre på lønkontoen.

At undvære havregryn til morgenmaden ligger nogenlunde på linje med at vinke farvel til 10 dollars i løn om året. Til gengæld vil et farvel til WhatsApp, Uber, LinkedIn eller Snapchat i et år ikke få nogen til at løfte et øjenbryn (måske med undtagelse af junior inde i den aflåste ungdomshybel). At undvære Wikipedia svarer til at miste 1 dollar i løn om året.

Internetøkonomien er både flygtig og enorm - og netop derfor er der brug for en metode til at give den en økonomisk referenceramme.