De skåner miljøet med labre larver

100 ton larver. Om dagen.

Så meget kommer Danmarks første industrielle insektfarm, Enorm Biofactory, til at producere inden for få år. 100 ton larver, der kan fedes op på andres affald og være en mere bæredygtig kilde til dyrefoder.

En undersøgelse fra Teknologisk Institut viste sidste år, at 72 pct. af forsyningsvirksomhederne herhjemme brænder biologisk affald af. Det ville kunne bruges som foder til larver i en produktionsvirksomhed som Enorm Biofactory og dermed gøre affald til vigtig protein- og fedtrig ernæring. Med larverne vil den østjyske insektfarm altså være i stand til at recirkulere nogle affaldsprodukter, som man kan lave en ekstra gang protein på. Og det har enormt potentiale, lyder det fra virksomhedens direktør, Carsten Lind Pedersen.

»Ikke bare i forhold til den stigende fødevaremangel, men især fordi vi i fremtiden kommer til at mangle foder til dyrene,« siger han.

Hos Enorm Biofactory vil den primære afsætning da også blive til dyrefoder. I første omgang leveres insektprotein til fiskefoder, men folkene bag insektfarmen venter, at der snart kommer en lovændring, som gør det muligt også at levere foderprotein til fjerkræ og svin.

»I dag skal larverne fodres med godkendt foder, og anvendelsen af larven er ligeledes begrænset og specificeret af lovgivningen. ”Fidusen” er at komme så langt som muligt ned i hierarkiet i forhold til input af foder til larverne – og så højt som muligt op i hierarkiet i forhold til anvendelsen af larverne og de øvrige biprodukter fra produktionen,« forklarer Carsten Lind Pedersen.

Insektmel kan erstatte fiskemel

Den 57-årige direktør og hovedinvestor er mangeårig landmand og har igennem sin karriere etableret både svineproduktioner og to fodermineralfabrikker. Sammen med sin datter, Jane Lind Sam, drev han desuden et udviklingsselskab, hvor de to undersøgte muligheder for at opsamle næringsstoffer fra gylle med mikroalger og til dels også fra såkaldte BSF-larver – black soldier flies eller sorte soldaterfluer.

Til en insektkonference på Teknologisk Institut i Aarhus mødte faderen og datteren i 2016 den unge entreprenør Lasse Hinrichsen, som i forvejen beskæftigede sig med insekter. Han lancerede bl.a. ”Insektsnacks”, som blev landets første fødevare med insekter. Trioen blev hurtigt enig om en fælles vision for Enorm, og fra den indledende idéudvikling i 2016 til den nylige åbning af larvefabrikken i byen Hvirring er det gået stærkt. Knap så stærkt går det med danskernes accept af insekter som menneskefoder. Så selv om folkene bag Enorm har erfaring med produktion af insekter og larver som fødevarer, fokuserer de lige nu på proteiner til foder.

»Det kommer til at tage en årrække, før forbrugerne for alvor anerkender insekter som fødevarer, mens markedet for animalske foderproteiner er et enormt,« siger Lasse Hinrichsen.

Flere studier har vist, at insektmel kan erstatte fiskemel 1:1 og dermed lukke hullet mellem udbud og efterspørgsel på animalske foderproteiner. I de kommende år vil Enorm – i samarbejde med DTU Aqua og Aller Aqua – lave en række forsøg, der skal udmunde i et optimalt fiskefoder indeholdende insektmel. Projektet er støttet af Miljøstyrelsens MUDP-ordning, der giver tilskud til udvikling af nye løsninger på bestemte miljømæssige udfordringer. De tre partnere forventer dog, at fokus på fødevarer i Enorm igen vil blomstre op i fremtiden.

»Der er en stigende interesse for spiselige insekter, og når først vi kan tilbyde de rigtige insektbaserede proteinprodukter til den rigtige pris og tilgængelighed, så skal markedet nok komme. Med hensyn til klima og miljø vil det være den ultimative løsning at hoppe et helt led i proteinværdikæden over,« forklarer Jane Lind Sam.

Stort potentiale for bæredygtige proteinkilder

Hos Seges, der er Landbrug & Fødevarers videns- og innovationshus, har man fokus på adskillige bæredygtighedstemaer i landbruget. Temaerne spænder vidt – fra biodiversitet og begrænsning af kvælstof til fosfortab, dyrevelfærd og arbejdsmiljø – og ikke mindst er der fokus på en økonomi i balance, hvilket ifølge Seges er fundamentet for, at landmanden kan levere på de andre bæredygtighedstemaer. Videnshusets bioøkonomichef, Lars Villadsgaard Toft, fremhæver Enorm Biofactorys nye insektfarm som et interessant initiativ.

»Det kan demonstrere, hvordan insektproduktion kan foregå i kommerciel skala,« pointerer han og fortsætter:

»Produktionen baserer sig på organiske restprodukter, som typisk ville være brugt til eksempelvis energiproduktion. Men ved at bruge det som foder til insekterne bliver affaldet til et foderprodukt, der kan bruges til at erstatte importerede proteiner.«

Han uddyber, at der i dag importeres omkring 1 mio. ton protein til foder i Danmark. Importen havde i 2016 en samlet omkostning på knap 6 mia. kr.

»Derfor er der et stort markedspotentiale for nye lokalproducerede og mere bæredygtige proteinkilder,« konstaterer han og tilføjer, at der foruden Enorm Biofactory også er en stor underskov af nye produktionsformer i Danmark, der forventes at bidrage med lokalproducerede og mere bæredygtige alternativer til sojaprotein.

»Her kan man blandt andet nævne grøn bioraffinering, hvor græsmarksafgrøder gennem raffinering omdannes til et proteinprodukt, samt Vestjylland Andels søstjernefabrik i Greenlab Skive.«

Stadig udfordringer på vejen

Lars Villadsgaard Toft skitserer endvidere, at de nye proteinkilder – med endnu bedre klimaaftryk end de eksisterende proteinkilder – hører til en række tiltag, der samlet set skal bidrage til, at man i landbruget kan realisere visionen om at opnå en klimaneutral produktion i 2050.

»I første omgang fokuseres der med de nye proteiner i høj grad på foder, da markedet har så stort volumen. Der er dog også fokus på at lave proteiner til humankonsum, men typisk kræver dette både de korrekte godkendelser og yderligere raffinering af produktet,« forklarer han.

Ifølge bioøkonomichefen skal de nye proteinkilder konkurrere med meget veludviklede og særdeles kosteffektive produktionskæder.

»For flere af de nye proteiner fokuseres der på produktion af økologiske produkter, hvor afregningsprisen er markant højere. Derudover skal de nye produkter bidrage med forbedrede egenskaber, der kan medføre en merpris i forhold til de eksisterende produkter, der på sigt muliggør, at de også kan konkurrere med import af konventionelle produkter,« siger Lars Villadsgaard Toft.

Cirkulær økonomi har medvind

Tilbage på insektfarmen i Hvirring fejler ambitionerne ikke noget. Direktør Carsten Lind Pedersen fremhæver, at det er nødvendigt at etablere Enorm Biofactory med stort volumen og en høj grad af automatisering, hvis insektproteinerne skal være konkurrencedygtige med øvrige foderproteiner.

»Vi har oplevet interesse fra danske landmænd, især økologiske landmænd, der ønsker en mere bæredygtig produktion og profil. Det kan blandt andet opnås ved at anvende lokale og bæredygtige foderproteiner. Vi forventer, at insektbaserede produkter i en periode kan sælges med en økonomisk præmie baseret på den gode historie om bæredygtighed og cirkulær økonomi. Men målet er, at ingredienserne på sigt skal være konkurrencedygtige med de nuværende højt fordøjelige animalske foderproteiner – primært fiskemel – på markedet, som insekter skal substituere,« forklarer han og fortsætter:

»De landmænd og fødevarevirksomheder, der er gode til at fortælle historien bag en bæredygtig produktion, vil forhåbentlig også opnå en større efterspørgsel og forbrugeraccept i fremtiden. Det vil smitte positivt af på insektindustrien. Den historie er Enorm Biofactory selvfølgelig mere end villig til at bidrage til.«

Konceptet skal være skalerbart

Inden 2019 udløber, vil Enorm Biofactory producere 1,5 ton levende larver per dag. Og allerede i 2023 er det målsætningen at producere 100 ton levende larver om dagen på samme fabrik.

»Konceptet skal være skalerbart, og det skal kunne kopieres til andre markeder med store mængder tilgængelige restbiomasser som foderinput,« siger Carsten Lind Pedersen.

Foruden konkurrencen med andre aktører er der også lovmæssige udfordringer. Direktøren understreger, at Enorm Biofactory allerede i dag oplever stor politisk opbakning og interesse for projektet – både fra Hedensted Kommune og fra folketingspolitikere, ligesom insektfarmen sammen med fem øvrige projektpartnere har modtaget en bevilling på 15,9 mio. kr. i tilskud til projektet fra Miljøstyrelsen.