Bankekspert: Derfor lader storkunder sig ikke forføre af folkestemningen efter Danske Banks hvidvaskskandale
Danske Bank, Nordea og Nykredit er i en helt anden liga end Jyske Bank, når det gælder evnen til at håndtere de store institutionelle kunder, lyder vurderingen.
På trods af hvidvaskskandalen i Estland vurderer de institutionelle kunder Danske Bank som den bedste bank i Danmark, mens Jyske Bank indtager sidstepladsen. Her kan du blive klogere på udviklingen, som er beskrevet i årets store Prospera-undersøgelse, der er en skønhedskonkurrence for banker, hvor dommerne er de store institutionelle kunder.