Årsagen til migræne er misforstået
I mange år har man troet, at smerten blev forårsaget af udvidede blodårer uden på kraniet.
Danske forskere er nu kommet et vigtigt skridt nærmere en forklaring på, hvor og hvorfor det gør ondt, når man har migrænehovedpine. Flere end 500.000 danskere lider af den modbydelige og gådefulde hovedpinesygdom, hvis hemmeligheder forskere har søgt svar på i århundreder.
Den nye danske opdagelse gør op med lægernes generelle opfattelse igennem mange årtier. Nemlig, at migrænesmerten skyldes en udvidelse af pulsårerne i hovedet, uden for kraniet. Det skriver Videnskab.dk.
Læs også hos Videnskab.dk: Ti myter om migræner og hovedpiner
»Det vender helt op og ned på opfattelsen af mekanismerne bag migræne. I mange år har man troet, at smerten blev forårsaget af udvidede blodårer uden på kraniet.«
»Når skanninger viser, at blodårerne ikke udvider sig, må der være en anden grund til, at patienterne får hovedpine,« siger professor ved Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital, Jes Olesen. Han har været med til at beskrive forskningen i en artikel.
Hovedmanden bag forskningen er Faisal Mohammad Amin, der er læge og ph.d.-studerende ved Dansk Hovedpinecenter. Artiklen i The Lancet Neurology bygger på hans forsøg. Det skulle afklare, hvilke pulsårer, der er udvidede under migræneanfald.
Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor får man hovedpine?
Faisal Mohammad Amin udnyttede, at det for nylig er blevet muligt at undersøge hjernens indre og ydre, store og små pulsårer under naturlige anfald ved hjælp af MR-skanninger. En opgave, der ellers logistisk set var ekstremt svært.
- I alt 19 ellers raske kvinder med migræne kom til Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital.
- Der fik de foretaget MR-skanninger af hjernen, imens de havde voldsom migrænehovedpine uden aura. Hovedpiner, der afgrænsede sig til den ene side af hovedet.
- Forskerne kunne derefter på skanningerne sammenligne blodåreudvidelserne i henholdsvis den smerteplagede og den ikke-smerteplagede side af hovedet.
»I modsætning til, hvad man tidligere har troet, fandt vi, at pulsårerne uden for kraniet ikke var udvidede under migræneanfald. Pulsårer inde i kraniet var kun lettere udvidet på hovedpinesiden i forhold den anden side, hvor der ikke var smerte,« fortæller Faisal Mohammad Amin.
Læs også hos Videnskab.dk: Migræne skal bekæmpes i cellerne
De smerteplagede kvinder fik derefter migrænemedicinen ’sumatriptan’. Faisal Mohammad Amin ville nemlig afklare, hvordan den påvirker blodårerne.
»Vi behandlede derpå anfaldene med sumatriptan, der er den mest almindelige migrænemedicin på markedet. Og så foretog vi endnu en MR-skanning af hjernen.«
»Her så vi, at hjernens indre pulsårer fortsat var udvidede, selvom patienterne ikke længere havde migrænehovedpine,« fortæller Faisal Mohammad Amin.
Det tyder på, at den gamle teori om, at sumatriptan virker ved at trække blodårerne sammen, måske ikke holder alligevel. Resultatet lægger op til, at forskere nu går i gang med at undersøge, hvorfor sumatriptan alligevel virker, når den gode effekt tilsyneladende ikke skyldes blodkarsammentrækning.
Læs også om de nye teorier, som studiet har banet vejen for, i den fulde artikel hos Videnskab.dk.