Fortsæt til indhold
Erhverv

3 F: Arbejdsgivere skal betale mistet efterløn

<p>Fagforbund vil sende milliard-regning for mistet efterløn videre til arbejdsgiverne.</p>

Der venter danske virksomheder en milliardregning, hvis efterlønnen bliver aflivet, inden de forestående overenskomsterforhandlinger er afsluttet.

Blandt andet vil landets største fagforbund, 3F, kræve langt mere i pension, når der skal forhandles løn næste år.

Blandt kravene er, at arbejdsgiverne skal betale mindst 1.000 kroner i opsparing hver måned fra 24-års-alderen. Det kan sikre, at man kan trække sig tilbage før tid, selvom efterlønnen bliver afskaffet.

Det viser tal fra PensionDanmark, der styrer opsparing til pension for knap 600.000 danskere.

Slut med samfundssind

Men på transportområdet skal regningen gå ubeskåret til arbejdsgiverne, når der skal forhandles nye overenskomster i 2012, oplyser Nyhedsbrevet 3F.

"Hvis det lykkedes for Lars Løkke at aflive efterlønnen, så kræver vores medlemmer naturligvis kompensation. Det er slut med samfundssind og løntilbageholdenhed som i 2010. Og der er kun arbejdsgiverne til at betale" siger topforhandler Jan Villadsen, der er formand for 3F's Transportgruppe til Nyhedsbrevet 3F.

Milliardregning venter

Cirka 100.000 danskere er ansat på transportområdet, der skal have nye overenskomster, og udover kravet om efterløns-bidraget stiller chauffører, lagerfolk og havnearbejdere krav om højere løn og bedre tryghed, skriver Nyhedsbrevet.