Højtuddannede låner til hverdagen
Hver tredje ledige bruger af sin opsparing, og hver femte må låne penge til hverdagen.
Når ledigheden rammer, går det også hårdt ud over økonomien – ikke mindst blandt højtuddannede, hvor forskellen på løn og dagpenge som regel er meget stor.
Således er 62 procent af de højtuddannede ledige direkte presset på privatøkonomien, og de ledige tyr til løsninger som at tære på opsparingen og hjemtage lån for at opretholde hverdagen.
Det viser en helt ny undersøgelse blandt de ledige medlemmer af CA a-kasse, der er a-kasse for højtuddannede i erhvervslivet og tæller godt 41.000 medlemmer.
Voldsom dyk i indkomst
”De højtuddannede, der mister jobbet, går i snit fra en lønindtægt på 37.600 kr. til 16.595 kroner i dagpenge om måneden. Det svarer til 44 procent af lønnen. Og det er bare gennemsnittet. For de hårdest ramte ledige medlemmer i CA svarer dagpengene til mindre end 20 procent. Så der er god grund til at gå privatøkonomien igennem med tættekam, når man bliver ledig”, siger Lars Christensen, der er forsikringschef i CA a-kasse.
Den ændrede privatøkonomi har betydning for næsten alle ledige. Næsten 9 ud af 10 har taget særlige tiltag i forhold til deres økonomi.
Skærer i udgifterne
De fleste starter med at skære i udgifterne. 3 ud af 4 har sænket deres privatforbrug og fritidsfornøjelser, og 60 procent bruger færre penge på husholdningsbudgettet.
Hver tredje tærer desuden på sin opsparing, mens hver femte låner penge for at få tingene til at hænge sammen. Det smitter også af på julebudgettet, hvor 55 pct. regner med at bruge færre penge på jul og gaver i forhold til før de blev ledig.
Forsikring hjælper kun lidt
Hver 10. ledige i CA a-kasse har tegnet en privat tillægsforsikring, der i snit giver dem 13.900 kr. om måneden ved siden af dagpengene. Men selv om det giver flere penge ind på kontoen, er økonomien alligevel presset for 54 pct. af de ledige med en tillægsforsikring.
”I snit dækker dagpenge og tillægsforsikring 70 pct. af de lediges tidligere løn. Det er bestemt bedre end ingenting, men det betyder jo alligevel, at de mangler 30 pct. på budgetkontoen hver måned, og det kan selvfølgelig også mærkes”, siger Lars Christensen.