Berlinmuren får comeback 50 år efter

Der bliver flaget på halv stang i Tyskland lørdag, når nationen mindes Berlinmurens ofre på 50-års-dagen for opførelsen af den velbevogtede grænse, som delte Berlin i 28 år.

Fra Murens opførelse 13. august 1961 og frem til dens fald 9. november 1989 var den næsten 160 kilometer lange mur en af verdens farligste grænser og det stærkeste symbol på Europas deling og på Den Kolde Krig. Mindst 136 mennesker blev skudt i forsøget på at komme over Muren.

I dag er den tidligere så berygtede grænse forvandlet til et grønt bælte og en populær cykelrute, men mange turister bliver skuffede over, at der ikke er mere tilbage af selve muren i Berlin.

- Det er en almindelig udbredt klage, at nedrivningen af Muren har været lidt for grundig, erkender Berlins overborgmester, Klaus Wowereit, i flere interviews op til 50-års-dagen for opførelsen af Muren.

Wowereit advarer dog samtidig om, at der ikke må være nogen nostalgi omkring Berlinmuren, som bragte lidelser til millioner af mennesker.

- Muren var og er et symbol på menneskeforagt og diktatorisk politik. Et stort flertal ser bygningen af Muren som en forbrydelse mod menneskeheden, siger han.

Men Berlins overborgmester vedstår også, at det nok var bedre for turisterne, hvis mere af Muren var blevet bevaret.

I den euforiske periode efter kommunismens fald blev det populært at hugge stykker af Muren med hamre og mejsler, og på kort tid var store dele af den tidligere så farlige betongrænse fuldstændigt gennemhullet. Bulldozere sørgede for resten.

Da Øst-og Vesttyskland blev genforenet 3. oktober 1990, var der kun nogle få rester af Muren tilbage, og de 302 berygtede østtyske vagttårne var alle blevet revet ned - på nær tre.

Små stykker beton med graffiti fra den 3,6 meter høje mur med overliggende pigtrådshegn blev solgt som souvenirer over alt og indbragte den tyske regering millioner af kroner.

Men op gennem 1990’erne faldt interessen for selve Muren, og ingen havde tanke for at gemme noget af den af hensyn til kommende generationer.

- Der var ingen interesse for den, selv om turister altid stillede spørgsmålet: Hvor er Muren?, siger Jochen Staadt, en politisk forsker på Berlins Frie Universitet til Reuters.

I dag er mange nye bygninger opført der, hvor den tidligere "dødsstribe" lå, og det er blevet svært at se, hvor Muren nøjagtigt gik.

Men i de seneste par år er der på grund af den historiske interesse genopbygget et 800 meter langt stykke af Muren på Bernauer Strasse, hvor nogle af de mest dramatiske flugtforsøg fandt sted.

Da Muren var nyopført, sprang folk ud fra vinduerne på de øverste etager i bygningerne på Murens østside. DDR-regimet murede dog hurtigt vinduerne til, og bygningerne blev senere jævnet med jorden.

I det genopbyggede murstykke, som vil blive forlænget med 500 meter næste år, indgår dele fra den oprindelige mur, som er blevet købt af en samler.

Med støtte fra EU bruger Tyskland over 210 millioner kroner på projektet. Der findes også andre rester af Muren - blandt andet den 80 meter lange sektion bag Finansministeriet og det 1,3 kilometer lange "Østside-galleri" med 105 gigantiske malerier.

Genopbygningen af Muren er omstridt, da nogle lokale ledere frygter, at Berlinmuren skal gøres til en form for Disneyland-attraktion.

Men ifølge Berlins overborgmester udvides den tilbageværende Mur skridt for skridt på en aktiv måde af hensyn til turister og af hensyn til kommende generationer.

/ritzau/