Fortsæt til indhold
Musik

Den Gale Pose gendannes

Fire bands bliver gendannet, når Respekt igen bringer hiphop-musik til folket.

Fredag den 4. marts bliver en stor dag for hiphop-elskere.

Her er KB Hallen vært for en stor retro fest, hvor fire grupper bliver gendannet: Den Gale Pose, Rockers By Choice, Sund Fornuft og Flopstarz.

Det er anden gang, at Respekt samler hiphop-kulturens bannerførere til koncert.

I november var det Humleridderne, Østkyst Hustlers, Faktaposen & MC Einar, som begejstrede det nostalgiske publikum med koncerter i København og Århus.

Hiphop-klassikere

Den Gale Pose består af Nick Coldhands, Rasmus B. og Jokeren. Showet til Respekt bindes sammen af DJ Static, og Szhirley vil ligesom i de gamle dage være at finde på scenen.

Den Gale Pose lover hits som ”Spændt Op Til Lir’” og ”Definitionen Af En Stodder”.

Det oprindelige Rockers By Choice består af Chief 1, Dee Pee, Master Phoze, MC Pete og MC Swan.

Sund Fornuft består af Per Vers, Dj Møller og Langemand. Flopstarz er Bossy Bo, Q, DJ Knud og DJ Uggerløse.