Kongelig køreglæde og benzin i blåt blod

Der løber med sikkerhed mere end blåt blod gennem årerne hos medlemmerne af den kongelige familie. Det royale blod er tilsat en god portion benzin, og det er ikke lavoktan blå traktorbenzin - måske med undtagelse af en enkelt racerprins i det sønderjyske.

Det er højoktan benzin, vi taler om. For selv om det danske kongehus kom sent i gang med motoriseringens glæder i forhold til Europas øvrige fyrster og kronede hoveder, var der rigtig fart i mukkebikkerne, da den kongelige motorisering tog fart.

End ikke de kvindelige medlemmer af kongehuset holdt sig tilbage. Det fremgår af en prægtig ny bog ”Kongelig køreglæde”, at kvinder med blåt blod i årerne i høj grad fik indflydelse på kongehusets karriere på fire hjul.

Motor-Marie

Det var en franskfødt kvinde, der som den første satte sig bag rattet i en kongelig ekvipage på dansk jord. Prinsesse Marie var umådelig populær, både i kongefamilien og i befolkningen, og hun var meget interesseret i biler. I 1902 fik hun charmeret sig til en tur som passager i en bil i forbindelse med en tidlig automobiludstilling i København. Den kunne ikke gå stærkt nok, men først i 1907 købte hun kongehusets tidligste bil, en fransk Delaunay-Belleville, der i dag i smukt bevaret stand kan ses på Teknisk Museum i Helsingør som én af museets perler.

Kong Christian IX havde allerede i slutningen af 1880’erne set Danmarks dengang eneste bil, Alfred Hammels ”Hammelvogn”, der i øvrigt også er bevaret på Teknisk Museum. Kongen var mere til heste som så mange andre konger, og efter sin første tur i bil i 1904, satte han sig aldrig senere ind i et motorkøretøj.

Margrethe’s Volvo’er

Det har senere medlemmer af kongehuset sandelig tager revanche for – og de bilkyndige kvinder har ydet deres bidrag. Dronning Alexandrine var rutineret bilist, og senere satte dronning Ingrid sig også tit bag rattet – når Frederik IX ikke selv tog roret og placerede dronningen i passagersædet og chaufføren i bagsædet. Hvor kongen foretrak Bentley, elskede dronningen store hurtige Jaguar’er.

Dronning Margrethe startede mere ydmygt med en Volvo Amazon i 1958 som sin første bil, og i 1966 sad hun selv bag rattet, da hun kørte sin tilkomne, grev Henri de Laborde Monpezat, til slottet under den første officielle præsentation.

Flere forskellige Volvo’er har siden kunnetgøre krav på at have Margrethe siddende bag rattet.

Mere grønt end blåt

Med en familie som den kongelige er der næppe noget at sige til, at de to prinser hurtigt fandt ind bag rattet i hurtige biler.

Vores nuværende kronprins Frederik lagde ud med en smart Volvo ES480 på sin 18-års fødselsdag i 1986, og i dag kører brormand, Prins Joachim med stor succes race i en klassisk Ford Lotus Cortina.

Med den yngre generation er både de tyske og italienske biler vendt tilbage til de kongelige garager. Men interessen for hurtige og elegante biler har ikke ændret sig med tiden.

Snarere tværtimod, og det bliver interessant at se, hvad kommende generationer inden for det gamle monarki vælger som transportmiddel. Sikkert bliver det mere grønt end kongeblåt.

Og måske bliver historierne som dem i bogen ”Kongelig køreglæde” lige så gode som dengang prinsesse Marie bad om mere fart under sin første køretur, da prinserne Axel og Frederik forsøgte at køre en Lancia op ad slotstrappen på Marselisborg, og da prinserne Frederik og Joachim næsten havnede i en flod nær den kongelige vinslot i Caix ved Cahors i det franske eller dengang Montgomery kørte sejrsparade i Købehavn i Danmarks fornemste bil, Christian IX’s åbne Cadillac, der i dag står i Jørgen Strøjers private samling på Fyn mellem andre royale danske pragtbiler.