Fortsæt til indhold
Mad & Vin

Sikker sejr til brunkage-klassiker

Hendes kager har været på markedet i mere end 100 år, og at dømme efter dagens test er de stadig med helt i toppen.

Af LOTTE JAHNSEN

Klassikeren Karen Volf er en sprød, krydret og lækker brunkage og bliver med fem stjerner en sikker vinder af dagens brunkagedyst.

»Den smager af jul og har den fede sprødhed, som småkager skal have,« er Jakob Lindhart og Birgit Østergaard enige om.

Karen Volfs kager bliver i dag produceret af Bisca, som også er i familie med discountbrunkagen Bakkegården, der er købt i Aldi. Bakkegårdens brunkager er mere lyse at se på end Karen Volfs, men smagen minder om Volfs, og begge kager har helt samme ingredienser i varedeklarationen. Om der er tale om samme kage i forskellige pakker, er uvist, men faktum er, at Bakkegårdens brunkager bliver dagens bedste køb til discountprisen.

Se testen af fem slags brunkager - pdf-fil

LÆS OGSÅ: Test: Julesmagen bedst hos Blomberg's