De fleste har hørt om fedsugning – men hvad med fedtfrysning?
Fedtsugning har i mange år været en kendt behandlingsmetode til at fjerne uønsket fedt. I dag bliver der dog talt mindre om fedtsugning og mere om fedtfrysning. Men hvad er fedtfrysning, hvordan virker det, og hvad med bivirkninger?
Hvad er fedtfrysning?
Fedtfrysning er en behandlingsmetode i stormende fremgang. Det siges at være en effektiv og mere sikker måde at fjerne stædige fedtdepoter på, end ved fedtsugning. Fedtfrysning er en behandling, som ikke kræver nogen form for kirurgi eller indgreb, som ellers er kendetegnende for en fedtsugning. Derfor er det heller ikke udelukkende forbeholdt sundhedsfaglige personer at udføre.
Hensigten med behandlingen er at reducere fedtdepoter på specifikke områder, som eksempelvis mave, lår, arme og ryg. Behandlingen virker ved at fryse fedtdepoterne med et kontrolleret kulde-system. Som regel skal der 3-4 behandlinger til med fire ugers mellemrum for at opnå et resultat. Selve resultatet kan ses 2-3 måneder efter endt behandlingsforløb. Det er dog individuelt fra person til person, hvor længe du kan forvente.
Vær kritisk i dit valg
Står du og overvejer en fedtfrysning, kan det anbefales, at du er kritisk i dit valg af sted. Da det ikke kun er sundhedsfaglige, der kan udføre behandlingen, er det alt fra skønhedsklinikker til frisører, der udbyder behandlingen. Når du leder efter et ordentligt sted, bør du gå efter udbydere, der er transparente omkring deres teknologi og personales uddannelse, baggrund og certificeringer. På den måde får du muligheden for at undersøge den pågældende uddannelse, teknologi eller certificering, og vurdere om det er godt nok til dig. Kig også anmeldelserne af stedet grundigt igennem.
Fedtfrysning er stadig en forholdsvis ny behandlingsform, som først blev benyttet tilbage i 2010. Der bliver derfor stadig foretaget undersøgelser og udvikling af teknologien for at sikre, at den er så skønsom, som den siges at være.
Hvilke bivirkninger?
Ingen kroppe er ens, og derfor kan der være forskel på, hvordan kroppen reagerer på en behandling. Bivirkninger er sjældne ved denne form for behandling, men kan forekomme. De fleste er milde og forsvinder efter kort tid, imens der i sjældne tilfælde kan forekomme mere alvorlige bivirkninger.
De milde bivirkninger er ømhed, ubehag, rødme og blå mærker efter behandlingen. Nogle oplever smerte under behandlingen, imens mange andre vurderer det som smertefrit.
De mere alvorlige bivirkninger består i, at i stedet for at slippe af med fedtet, kan der ophobes mere fedt. Dette kaldes PAH. Opleves sådan en bivirkning, er det nødvendigt med en fedtsugning, for at fjerne det ophobede fedt. Der findes kun meget få indbertninger om sådanne tilfælde, og bivirkningen er derfor sjælden.