Bolig: Sådan udnytter du bedst pladsen i et lille rum
Om det så er en lille lejlighed i København eller en studiebolig, kan indretningen efterlade et stort spørgsmålstegn. For placerer man en sofa midt i det hele, kan det være, der ikke er mere plads tilbage i rummet. Men lidt plads behøver ikke at være ensbetydende med en kedelig indretning. Her får du fire gode råd til, hvordan du bedst udnytter pladsen i et lille rum.
Få styr på indretningen i dine små rum. Med ganske få virkemidler kan du nemlig indrette dig ganske fornuftigt, selvom du ikke har mange kvadratmeter at gøre godt med.
En sovesofa
Det, der engang var forbundet med teenageværelset, er nu at finde i mange boliger i Danmark. For en sovesofa er et multifunktionelt møbel, som i dag findes i så god kvalitet, at man ikke behøver at gå på kompromis med sin søvn. Specielt hvis der er tale om en sovesofa med springmadras.
En sovesofa med springmadras er mindst lige så behagelig som en almindelig seng. De kan fås i forskellige design, så de kan f.eks. passer til hjørnet af rummet. Med en sovesofa med springmadras fra Bedre Nætter får man et møbel, som nemt kan slås ud og løser enhver diskussion, om hvorvidt der skal være en sofa eller seng i rummet.
Udnyt pladsen omkring sengen
Når man har sengen eller sofaen på plads, handler det om at få brugt pladsen ved siden af, under og over sengen. Man kan f.eks. vælge at bygge garderobeskabe ved siden af, så man skaber en ramme for sengen. Mange anvender sig også af bedrollers, som er skuffer, der kan rulles ind under sengen. En smart løsning, hvis man ikke har plads til sengetøjet eller tøjet i skuffer.
Skab plads med maling og spejle
Det er velkendt, at spejle kan skabe en illusion af, at rummet er meget større. Nogle vælger at sætte spejle på deres garderobeskabe. På den måde kan man både få set sig selv i spejlet hver morgen og få lidt mere plads i f.eks. soveværelset.
På samme måde kan en klat maling være med til at skabe lidt mere plads. Maling er også et godt tip, hvis man vil gøre rummet lidt mere personligt, men man kan også lege med farverne for at live rummet lidt mere op. Ved at male en væg i to farver, skaber det en illusion af mere plads.
Højt til loftet
Når man indretter, kan man have tendens til at tænke i vandrette baner. Men hvis man kæmper med at få plads, så kan man hurtigt fylde rummet ud. I stedet kan man overveje, hvordan man kan udnytte højden. Det kan være ved at sætte en høj reol op i stedet for en bred skuffe, og man kan også sætte hylder op i stedet for reoler, så man virkelig får udnyttet, at der er højt til loftet.